1. udgave af Agnete og Havmanden 1833.
Til tider havde H.C. Andersen svært ved at skjule sin forbitrelse og sine såerede følelser. I stedet for at optræde mellem linjerne blev følelserne manet frem i billeder og fortællinger, så det var åbenlyst for digteren omgangskreds, hvem de omhandlede. Det var ikke velset på denne måde at åbenbare sine private forhold. Og da Andersen skriver Agnete og Havmanden beder vennen Edvard Collin ham ligefrem om at tage en skrivepause: “De skriver formeget!” Andersens arbejde led, ifølge vennen, under den enorme produktivitet, men spørgsmålet er, om kritikken ikke i lige så høj grad drejede sig om, at Andersen bearbejdede sin ulykkelige forelskelse til Edvards søster, Louise, i det dramatiske digt.
H.C. Andersens digtning tillod ham et frisprog, hvilket betød at han fik indføjet sine egne kommentarer og følelser. I Agnete og Havmanden optræder de tydeligt, hvilket heller ikke lod sig skjule for veninden Henriette Wulff.
Hemmings (Læs H.C. Andersen!) beklagelser i det dramatiske digt lyder:
Alt vil jeg gjøre, Alt, hvad Du forlanger!
Siig mig Agnete, er der Feil hos mig,
Alt vil jeg gjøre, Alt, hvad Du forlanger!
Siig mig Agnete, er der Feil hos mig,
Siig, er der Noget, der mishager Dig?
Jeg skal forandre mig! O, siig kun Alt!
Jeg vil saa gjerne, Du skal synes om mig,
At Du maa være ret tilfreds her hjemme!
… Armod eier Intet!
Dets Haab er selv et sygt, forkuet Barn,
Der gaaer i Pjalter, synger Tiggerviser !
O, var jeg rig, rig, som jeg nu er fattig,
Da voved jeg, hvad nu der er umuligt !
Jeg sagde Dig, hvor høit jeg elsker Dig,
Hvorledes Du mig er mit halve Væsen !
Jeg tilstod Dig min stærke Kjærlighed !
O, vær ei vred, jeg kan jo ei derfor!
Du er saa taus! ? Du vil ei see paa mig !
? Ak, jeg har sagt, hvad ei jeg burde sige !
Har jeg fornærmet Dig? ? O græd dog ei !
Din Taare falder mig saa tungt paa Hjertet
Digtet reagerer Henriette Wulff på og skriver et brev til H.C. Andersen den 4. november 1833.
” …. det der meest støtte mig, var at det gamle lidt sygelige Klynkerie stak igjennem hos Henning, som egentlig, unter uns gesagt, ingen anden er end den gode Ego selv, der gaaer igjen i Agnete, med sine Bredgade Lidelser (forelskelsen i Louise Collin i det Collinske hus i Bredgade) !!” Kjære Andersen er De vred? See paa mig! Forstaaer De mig ikke nok?”
Se mere: Om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23