H.C. Andersen – kunstens farlige kvinder (18)

 1-DSC_0066-001

De røde sko samt læbestift udstillet i H.C. Andersens Hus ved udstillingen “Kærlighedens Ansigter”

H.C. Andersens begær pressede sig til tider voldsomt på og farvede hans tanker. Mens samtidig var han opfyldt af angst for at give sig hen til sanseren og seksuallivets fristelser. Det ses også i digterens kunst, hvor man finder bearbejdninger af det problematiske forhold, han havde både til sin egen og kvindekønnets sanselighed. I kunsten som i sit personlige liv slår Andersen korsets tegn for sig i forsøget på at bortmane de farlige kvinder og de kødelige, “urene”, længsler, de vækker i ham. I teksterne fremstår de derfor ofte enten dæmoniske, frosne, famme fatalles eller som overfladiske og forfængelige væsener uden åndelighed.

 Uddrag fra H.C. Andersens eventyr “De røde Skoe” 1845

” …. da hun dandsede henimod den aabne Kirkedør, saae hun der en Engel i lange hvide Klæder, med Vinger som naaede ham fra Skuldrene ned til Jorden, hans Ansigt var strængt og alvorligt, og i Haanden holdt han et Sværd, saa bredt og skinnende:

“Dandse skal Du!” sagde han, “dandse paa dine røde Skoe, til Du bliver bleg og kold! til din Hud skrumper sammen som en Beenrads! dandse skal Du fra Dør til Dør og hvor der boe stolte forfængelige Børn, skal Du banke paa, saa at de høre Dig og frygte Dig! Dandse skal Du, dandse …..”

Se mere: Om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23