H.C. Andersens kurtisering (14)

 kurti-frierbrev

Manuskript H.C. Andersens frierbrev til Riborg Voigt 30.10.1830

H.C. Andersens kurtisering

Det vil være en overdrivelse at sige, at H.C. Andersen var en dygtig udøver af forførelsens kunst. Han var alt for bevidst om, at han ikke var et godt parti med sit aparte udseende, sin dårlige økonomi og sociale baggrund på bunden af samfundet. Derfor var det også kun i de mest flammende forelskelser, at han direkte formåede at give udtryk for sine følelser overfor den elskede. Selv da skete det på afstand – igennem skriften. Her kunne de sproglige ressourcer, som han besad som digter, for alvor komme til udtryk. Da han var forelsket i Jenny Lind trykkede han således et brev i hendes hånd, som “hun maa forstaae. Jeg elsker!” Ligeledes er det øjensynligt også umuligt for digteren at komme til at tale med sin første store kærlighed, Riborg Voigt, hvilket belejligt giver ham mulighed for at skrive et poetisk brev til hende. Vovede han sig ikke til at udtrykke følelserne direkte, formidlede han dem gerne igennem små gaver, der viste hans interesse. Hyppigst blev længslerne imidlertid et anliggende mellem digteren og dagbogen.

Uddrag af tekst i H.C. Andersens frierbrev til Riborg Voigt den 30. oktober 1830

“….. – De har vist alt kunne mærke mine Følelser, jeg er ikke verdensklog nok til at kunne skjule mit Hjerte og jeg drømmer mig et Haab, uden hvilket mit Liv er tabt. Elsker De virkelig den Anden? Jeg kjender ham aldeles ikke, kan intet have imod ham, og vistnok har han sine Fortrin, da De har valgt ham, men elsker De virkelig hinanden? Har ikke den daglige Omgang som Børn, bragt Dem til at troe, at Interesse var Kjærlighed? Selv det, at der møder Vanskeligheder mod vore Ønsker, kan ofte gjøre os disse kjærere. Elsker De ham høiest af Alt? Nu, saa Gud følge Dem begge! Gid De maa blive begge saa lykkelige, som mit hele Hjerte ønsker det! Tænk da ikke paa disse Linier, ansee dette, som et poetisk Digt jeg af Broder-Tiltroe har viist Dem; men elsker De ham ikke saa høit som Gud og den evige Salighed, er De ikke ganske vis derpaa -? Saa gjør ikke mig ulykkelig! Alt kan jeg blive ved Dem! jeg vil arbeide og gjøre Alt, hvad De og Deres Forældre kan forlange af mig! De er min eneste Tanke, mit Alt, og et Digterhjerte banker dybere, end noget andet! …..”

Se mere: Om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23