H.C. Andersens kærlighedsunivers (1)

kaerlighedens-ansigt1

  “Kærlighedens Ansigter” 2013. Foto OBM

I H.C. Andersens Hus i Odense var der i 2013 er udstilling om “Kærlighedens Ansigter”. H.C. Andersens  kærlighed havde mange ansigter og spørgsmålet er vi kan være så uheldig i kærlighed som H.C. Andersen. Det må være op til hvert menneske at afgøre dette. Udstillingen i H.C. Andersens Hus beskriver og illustrerer H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunst.

H.C. Andersen blev aldrig gift og fik heller ikke børn. I sine erindringer undgår han behændigt, at komme ind på sit følelsesliv, dog med den undtagelse nemlig kærligheden og tilbedelsen af den kendte svenske sopran Jenny Lind. H.C. Andersens kærlighedsliv har siden hans død været genstand for stor interesse blandt forskere og andre lærde. Det store spørgsmål er om han overhovedet blev forelsket og var kærligheden rettet mod kvinder, mænd eller Gud?

Det var ikke nemt for Andersen at få denne kærlighedkabale til at gå op. Han havde sit sociale ophav og sit udseende at kæmpe med. Desuden havde han i sine unge dage, hverken en indkomst eller formue, der gjorde ham til et godt parti. Udover disse forhindringer ser det ud til, at han kun i sin kunst, turde tage det fulde skridt i sit kærlighedsliv. mens han i sit personlige liv foretrak den ulykkelige forelskelse. Hans kunst modstiller således den åndelige, romantiske kærlighed og jordiske kærlighedsliv. Udstillingen satte ansigter på digterens kærlighedsliv og kærlighedsunivers.

Se mere H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.

 

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23