H.C. Andersens begær (11)

1-DSC_7712

H.C. Andersens Almanak fra 1849

H.C. Andersens begær

I H.C. Andersens dagbøger og almanak kan man finde flere hundrede kryds, der til tider ses i sammenhæng med ord som “Sandselig” eller “hedt blod”. heraf udleder en del Andersen-eksperter, at markeringerne er udtryk for digterens regnskab over sin onani. Er dette tilfældet, vidner krydsene eller korstegnene om, at handlingen i Andersen tid var stærkt tabuiseret. Masturbation blev på Andersens tid betragtet som en synd, og man mente at onani svækkede mennesket åndeligt og fysisk – og indpodet i digteren var en stærk syndsbevidsthed og angst for sygdom. Alligevel udfordredes ånden gang på gang af kødets lyster og Andersen måtte kæmpe for at stå imod.

Øverst på siden ses H.C. Andersens Almanak fra 1849 med eksempler på de mystiske korstegn under datoerne den 9, 11, 17, 24, og 25. marts. F.eks står der under “Lørdag den 24: Talt med Frøken Bræmer om Jenny Lind. + ”  Læs mere om H.C. Andersens almanakker og se en oversigt over samtlige almanakker her!

  • “Giv mig Udkomme! Giv mig en Brud! mit Blod vil Kjærlighed, som mit Hjerte vil det!” Dagbogen den 5. august 1836.
  • “Sandselighed er en Salig Pirren gjennem Nærverne i det man udlader en Draabe af sin Livskraft.” Dagbogen den 1. maj 1841.

Se mere: Om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23