Manuskript til en del af H.C. Andersens digt “Hjertets Melodier”, 1831.
H.C. Andersens skuffelse – Perlen og døden
Et såret hjerte vil høres, men hvor skulle H.C. Andersen vende sig hen – hvem ville lytte til ham? Hans bedste ven, Edvard Collin, nægtede livet igennem at være dus med digteren, hvilket var en nødvendig forudsætning for, at de to kunne diskutere deres følelsesliv med hinanden. Overfor enkelte af sine brevveninder berørte Andersen svagt sin smerte, men han var samtidig bange for at tale åbent om så private anliggender. Tosomheden glippede og selv smerten over sin ensomhed kunne han sjældent dele med nogen. Den måtte i stedet stå i de private optegnelser og mellem linjerne i hans kunst og dedikationer.
Uddrag fra “Hjertets Melodier”, 1831.
“Man har et Sagn – et Eventyr:
Hvert Musling-Dyr,
Der bygger i den dybe, salte Sø,
Naar det har skabt sin Perle maae det døe
– O Kjærlighed! Du blev mit Hjerte givet,
Og Perlen koste vil sin Skabning Livet.
Uddrag fra “Hjertets Melodier”, 1831.
Se mere om H.C. Andersens kærlighedsliv eller mangel på samme – fra det første problematiske møde, over forelskelserne og begæret og til nederlagene og til hvordan de udmøntes i kunsten på de nedenstående sider. Kilder Odense Bys Museer og H.C. Andersens Hus. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23