Det Collinske Hus og H.C. Andersen (35)

Sangtalentet

Det var ogsaa i en ung Alder, at han optraadte som Syngende. Det er bekjendt, at dette Talent søgtes uddannet under Siboni, og at det slog feil. Men han opgav det dog ikke ganske. I Maii 1837 skriver han i Anledning af Studenterforeningens Forestilling paa Vesterbroes Theater til Indtægt for Thorvaldsens Museum: »Jeg har et ubetydeligt Syngeparti, men det er dog en Solo, og altsaa kan jeg ikke blive borte fra Generalprøven.« Forresten havde han stor Kjærlighed for den dramatiske Musik.

Aviser

Naar jeg til hans Talenter regner det at kunne benytte, da mener jeg, at han havde et forunderligt Greb paa at kunne jage en heel Mængde Aviser igjennem og i disse ikke alene at eftersee, om der stod Noget om ham, men ogsaa at finde Noget, som han kunde benytte. Ingemann skrev til ham: »De er et lykkeligt Menneske; naar De rager i en Rendesteen, finder De strax Perler.« Hvorledes han kunde opfange og benytte Træk og Yttringer fra den nærmeste Omgangskreds, har jeg tidligere omtalt.

Naturen og blomsterne

At han havde et aabent Øie for Naturen, vil neppe Nogen nægte; men ogsaa her mødte ham den Bebreidelse: han lægger Mærke til Naturen for at anbringe Beskrivelsen i sine Digte. Er nu dette ubilligt, kan det dog ikke nægtes, at Bemærkningen kan finde Anvendelse paa et andet Gebet. Han plukkede af enhver Videnskab nogle iøjnefaldende Blomster, og kunde med sin mærkelige Hukommelse ved en given Leilighed skaffe dem en piqvant Anbringelse. Dette har, især i hans modnere Alders Frembringelser, været altfor aabenbart, til at det kan forties.

Han havde Sands for smagfulde Arrangements, og i sin Ungdom blev han meget benyttet dertil. Var han ikke BlomsterElsker i den Forstand, at han havde Kyndighed i Blomstercultur, saa er det dog vist, at han med Kjærlighed syslede med at gruppere Blomster. Hvad han samlede paa Mark og i Skov, forstod han, efter Kjenderes Dom, at sætte sammen paa den smagfuldeste Maade.

 Tegning

Jeg vil i Korthed berøre hans Talent for Tegning. Paa hans Reiser, især i tidligere Tider, da photographiske Billeder ikke fandtes, og da han ikke havde Raad til at kjøbe andre Afbildninger, kom det ham meget tilgode. Han udførte en betydelig Mængde Pennetegninger, som for ham vare en Skat, idet de, trods deres Ufuldkommenhed, fastholdt Erindringen om Steder og Gjenstande, som han havde faaet kjær. Denne Samling opbevarer jeg.

 Udklipning – papirklip

Mere bekjendt er hans Talent for Udklipning. Der er vist endnu Mange, som med Forundring have seet, med hvilken Lethed han, alene ved Hjelp af en Sax og ved en
fortsat Ombøining, kunde af et Stykke Papiir fremkalde Mennesker, Dyr, Landskaber m. m. Hans Specialitet var de to Phantasi – Yderligheder: en Dandserinde, som staaer paa Taaspidsen, og en Tyv hængende i en Galge; disse Figurer findes ogsaa ofte anbragte i hans klippede Arabesker.

 H.C. Andersens praktiske talent

Det Talent, som Verden mindst kjender, men som skaffede ham det største reelle Udbytte, var, at han var praktisk. Dette Talent, som udvikledes ved en smaalig nøiagtig Regnskabsførelse paa hans første Reiser, hvor Forholdene tvang ham til den yderligste Sparsommelighed, kom ham tilgode ved hans senere Reiser og overhovedet i hele hans Liv. Før han tiltraadte en Reise, havde han lagt en fast Plan for, hvilke Steder han vilde besøge, og hvorlænge han vilde opholde sig der; Udgifterne vare beregnede i den yderste Detail, og det slog til i en mærkværdig Grad. Hans Budgetter for Opholdet hjemme toge særdeles Hensyn til den vigtige Post, som saa ofte glemmes, Reservefondets Forøgelse. — Men han var ogsaa praktisk paa andre Maader; han forstod at stifte Bekjendtskaber, der kunde være ham, foruden til Fornøielse, ogsaa til Ære og Nytte. Johannes Oehlenschlæger havde ikke behøvet (i 1842) at opmuntre ham til at lade sig introducere hos Moltke, idet han bemærker: « Fader veed nok hvortil en Finantsminister kan bruges.

Sider:  1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40