Anlæggelsen af Lotzes Have i Odense (2)

lotze-1850

Plan til Lotze’s Have fra 1850’erne af N. A. Flindt? (Kilde Møntergården) op=nord

Anlæggelsen

Lotzes Have er tegnet og anlagt af den unge landskabsgartner N. A. Flint (1822-1901), der udover en have skulle indeholde en stor plantesamling. Haven blev anlagt tidens typiske slyngede stier med større og mindre græspartier med tæppebede og mange eksotiske træer, som tempeltræer, tulipantræer og uægte acacietræer samt buske enten i grupper eller enkeltvis i græsset. Fiskebassinet blev til en lille åkandedam og ved søens bred lå der en lille båd med årer. Selve øen blev omdannet til en stor kunstfærdig stenhøj. På toppen var anbragt et lille rundt tempelagtig lysthus, som dog kort efter blev fjernet. Ind imellem alle bede og stengrupper kunne ses fritgående påfugle.

I havens sydøstlige hjørne blev der anlagt et kombineret sten- og mosebed med et lille springvandsbassin med forskellige åkander. Her plantedes i bedene en samling af surbundsplanter, for eksempel Kalmia, Azalea, Ledum palustre, Daphne og mange andre. Til stenanlæggene, som prægede haven, blev brugt tufsten (tufsten er et meget porøst kalkstensmateriale) i fantastiske former. Desuden anbragte Lotze groft tilhugne granitsøjler som et dekorativt indslag i stenpartierne.

Sider: 0   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16