H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde Odense
Inden afgangen fra Odense den 11. december 1867 nåede H.C.Andersen også at besøge sit barndomshjem i Munkemøllestræde. Der var ejet af skrædder Schmidt. Gården var den samme og baghuset var blevet stillet midt i gården Der var vist også et par stikkelsbær buske fra hans barndom. Han besøgte også Latinskolen og gymnastiksalen hvor halvdelen af den øverste klasse var og byens eleganteste købmand, hvor butikken ser ud som dem i Paris med et stort glas vindue.
Da H.C. Andersen kørte var der mange folk i vinduerne og mange mennesker var samlet på banegården, aldeles fuldt som H.C.Andersen selv udtrykker det.
Da H.C. Andersen var i København blev der talt meget om festen. Dog var han skuffet over at nogle af vennerne blot talte om tandpinen og ikke et ord om den hæder der var blevet tildelt H.C. Andersen. Da Stampe gik sagde han ikke engang Lev Vel.
Bjørnstjerne Bjørnson sagde efter udnævnelsen af H. C .Andersens til æresborger i Odense, at Grundtvig og H.C. Andersen var de to egentlige folkedigtere, der trængte ind i folket og at de andre poeter kunne sidde og dufte.
H.C. Andersen ser nytårsaften 1867 tilbage på det forløbne år , som var det mest hædrende og vekslende år, to gange i Paris . H.C. Andersen var blevet etatsråd og han har i Odense oplevet en hyldest der hører til de mest sjælne i Verden. H.C. Andersen slutter dagbogen for 1867 med at bede følgende bøn til Gud “Herre min Gud, min eneste Gud, Tak for det gamle Aar, hvad kan, tør, vil og skal det nye bringe; jeg beder Herre, giv mig Kraft til at bære det, slip mig ikke! ”
Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense