Gisselfelds Historie
Gisselfeld Kloster Gisselfeldvej 12A 4690 Haslev Tel.:+45 5632 6032
H.C. Andersen skrev i et brev i 1842: ..„Sommerlivet i Sjælland var det smukkeste jeg har kendt. De skulle ret se den natur ved Gisselfeld og Bregentved. Blev den klippet ud af landet og i sin bedste belysning sendt rundt i verden, ville den nævnes som en skønhed.“...
Gisselfeld Kloster 1858
På den 3 mil lange sænkning af mose og eng, der går fra Herlufmagle til Kongsted sogn omfatter Holmegaard’s, Broksøe’s og Gisselfeld’s tørvemoser samt Vester Egede og Ulse Sognes enge, løber Susåen. På dens venstre bred ligger hovedgårdene Assendrup, Tybjerggård, Raunstrup og Holmstrup, på den højre Gisselfeld og størsteparten af det samlede jordegods. Navnet Susåen er for øvrigt næppe nok bevaret i den strækning af åløbet, der findes mellem Gavnø Fjord og Næstved.. Derfra til Bavelse Sø benævnes den “Danneskjolds Kanal” efter den i 1823 afdøde Grev Danneskjold Samsøe, som ved udgravning på dette sted gjorde åen sejlbar for pramme.
Men må det end siges, at Susåen og dalstrøgene omkring den netop nede i den sydlige østlige spids af Ringsted herred bidrage til egnens karakter, hæver landet sig også her til gengæld, og Gisselfeld træder ved sin høje beliggenhed frem overalt, når man passerer landevejen fra Næstved til Køge, og imponerer ved sin anselige masse. Gården lå i gamle dage ikke, hvor den ligger, men 1/4 mil nord for sin nuværende plads på venstre side af den bæk, som falder ud i den nærliggende Torup sø.
De tidligste beretninger om Gisselfeld nævne denne som hovedgård og gå ud på, at der ved samme herskede er forhold, som netop i et hovedpunkt afviger fra den sædvanlige fremstilling om grundlaget for sådanne gårde. Vi finder nemlig ikke nogen egentlig landsby, men alene en lille avlsgård med seks gårdsæder, hvorved vel må forstås huse med folk, som ordnede gårdens drift med de trækdyr og redskaber, som fandtes på selve gården.
For øvrigt vides fra den ældste tid kun dette om Gisselfeld, at gården fra hen i det 14. århundrede til midten af det 15. århundrede tilhørte den adelige familie Falk. Det nuværende Gisselfeld er bygget af den kendte statsmand, rigshofmesteren Peder Oxe, der nedbrød det gamle Gisselfeld og opførte den ny hovedbygning, lagde bøndergods under hovedgården og anlagde de store karpefiskerier, som endnu er i drift. Han opnåede ikke blot herved at få et fortrinligt fiskeri til sin gård, men tillige at forskønne omgivelserne, idet han forvandlede mange moser og engdrag til smukke indsøer, der endnu den dag i dag udgøre en af de bedste prydelser for egnen.
Som man ved, tilskriver man Peder Oxe indførelsen af karper, krebs og en slags frøer, der endnu benævnes efter ham. Mindre kendt er, at han foreskrev en mængde frugttræer og adskillige rodfrugter, der ikke forhen havde været kendte her i landet og han søgte at fremme og forbedre agerbrug, idet han som lensmand i Vordingborg udvirkede en kongelig tilladelse til at pålægge bønderne at sommerpløje deres jord. Uheldigvis døde han samme år, og de efterfølgende lensmænd havde ikke sans for at fremme den gennemgribende foranstaltning, den såkaldte brakbehandling.
Først hele to århundreder derefter bragtes den i anvendelse og bidrog til væsentlig til det opsving, agerbruget senere har taget. Peder Oxe var næppe eneejer af gården, før han begyndte at bygge. Det var i år 1547, at han lod den gamle hovedbygning nedrive og den nuværende opføre på et bekvemmere sted på en halvø, som han ved brede og dybe grave forvandlede til en ø. Bygningen blev opført af en solid grundmur med hvælvede kældre samt de fornødne skydehuller, og foran under taget en vægtergang langs alle 3 fløje, hvor der overalt er anbragt skrå huller i murene til at hælde kogende vand ned på en fjende, som ville driste sig til at storme. Denne side er nr. 9 ! historien fortsættes på side 10.