Tom Petersen: Flakhaven med Rådhuset og St. Knuds Kirke 1887
Det vil allerede af det her udviklede fremgaa, at Odense ikke er nogen almindelig Provinsby, men at den er Fyns Hovedstad, Øens aandelige og materielle Midtpunkt. Læg nu hertil, at det er en By, hvis Oprindelse trækker sig langt tilbage i den graa Oldtid, at dens første Borgmester var ingen ringere end Odin selv, at den gemmer de jordiske Levninger af hellig Knud, hvis Afsjæling den bivaanede, at det var her, at den rige Oluf Bager brændte knitrende Kanel i sin Kakkelovn for højsalig Kong Frederik den anden. _ ”Gamle Historier!“ vil De sige. Ja vel; men Nutidens borgerlige Odense har trolig værnet om sit gamle, kongelige By og fortsat dets Traditioner. Det er den første By i Danmark, hvor man forsøgte sig i den ædle Bogtrykkerkunst, den første, hvor Gasbelysning blev indført — den badede sig i Gaslysets klare Straaler, medens Hovedstaden endnu laa og dvaskede i Tranblussenes barbariske Halvmørke; den er den første danske Købstad, der lod slaa en Bro af Jærnplanker, den første, der lod grave en Kanal, og hvis den elektriske Belysning har nogen Fremtid her i Landet, skal man faa at se, at Vejen gaar over Odense.
I den katolske Tid var det navnlig fra Knud den helliges Martyrkrone, at der straalede Glans ud over Byen, og samme Skytspatron gav den ogsaa et godt materielt Bygstød ved de Skarer af valfartende, han drog derhen, hvorved den voksede baade i Folketal og Rigdom. Hele Middelalderen igennem hævdede den en vis Overhøjhed over København, selv efter at denne var bleven Hovedstad; Odense var den gamle, fejrede By, et Slags Moskva, medens København spillede St. Petersborgs Rolle, en Parvenu blandt Stæder, uden Fortid, uden Aner. Skulde man have noget fint, noget udsøgt, maatte man til Odense efter det. De første oldenborgske Konger bode jævnlig i Odense paa det nu forsvundne Næsbyhoved Slot, hvis Voldsted endnu findes nord for Byen. Efter Reformationens Indførelse sank Odense gradevis i Anseelse og Betydning, indtil den tog et nyt Opsving, da den i Begyndelsen af dette Aarhundrede halvt om halvt blev Besidensstad paa ny, i det Kristian den ottende og senere Frederik den syvende som Kronprins og Guvernør over Fyns Stift tog Ophold paa Slottet. Nogle har i denne Omstændighed villet søge Forklaringen af det Fornemhedspræg, som endnu den Dag i Dag hviler over Byen.
Ovenstående er et uddrag af bogen “Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere, 1887-93”. Af Martinus Galschiøt (1844-1934). Uddraget handler primært om Odense og indgår i afsnittet “Fra Storebælt till Båring Vig”. En skildring af noget af H.C. Andersens Odense. Selvom materialet først er indsamlet en del år efter H.C. Andersens død i 1875, kan det alligevel give en opfattelse af datidens Odense. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.