Odense i skildringer og billeder fra 1880’erne (7)

1-hcan_0007

Joh. Boesen: Ved Odense Å

Og ogsaa Kroketplænerne har deres Stamgæster, der i blind Lidenskab driver det saa vidt, at man selv i Regnvejr kan se dem spille med Paraply over Hovedet. Haven bestaar af to Dele, en gammel og en ny, af hvilke den gamle ligger ned ad den temmelig bratte Skrænt til Aaen, medens den ny ligger paa en Ø i denne, omflydt af de to Arme, hvori den her paa en kort Strækning har delt sig. Næppe finder man midt i en By et saa idyllisk Aaparti som det, man herfra overskuer. Rundt om begrænses Udsigten af gamle Haver, der ligger slængte ned ad Skraaningerne og strækker sig i Solen. Selv Aaen, der intetsteds har stor Hast, synes at glide mageligere her inde i den svale, grønne Skygge af Træer, som næsten lukker sig sammen over den. Man hører kun Aareslaget fra Baade, der ros af sommerklædte Damer og forsvinder bag Trægrupperne for atter at komme frem,
hvor disse aabner sig en Smule. Der er et dovent Velvære udbredt over det hele, som der kan være, hvor intet minder om Arbejde og Travlhed. Paa den modsatte Aabred knejser Albanikvarterets smukke Villaer’ i lang og stadselig Række, medens man i Baggrunden har St. Knud i halv Profil løftende sig op over Haven. Intetsteds fra er den saa smuk som her, hvor den ligesom hviler paa Træernes Kroner og vender den brede, takkede Gavl med det store, spidse Vindue ud imod Haven. Den fremmede, der med fornem Ligegyldighed har ladet sig vise al odensisk Herlighed, vil vanskelig her kunne tilbageholde et Beundringsudbrud. Men naar Dagen begynder at svinde og Mørket at vokse, da vokser ogsaa St. Knud. Som en mørk Kæmpe taarner den sig op mod Aftenhimlen, sagnstor og truende, og da er det, at ifølge gammel Folketro de ,,Glorups Herrer“ fra deres Kapel deroppe med flammetungede Heste for kører ad Glorup til, medens de andre Dødninger stiger op af Gravene, hver med sit Lys i Haanden, for at holde deres natlige Gudstjeneste i St. Knud. — Men ,,Kl0kkedybet“, spørger Læeren maaske. Ja, det er ikke langt borte. Vi behøver kun at sætte os i en af ,,F0reningens“ Baade og lade 0s glide med Strømmen ned igennem Albanibro, saa er vi der. Hernede paa det dybe Sted ud for Haven til Karen Brahes gamle, adelige Frøkenkloster er det, at Klokken fortæller for Aamanden. Naar man føler efter med lange Stænger, siges der, at man kan føle den dernede.

Ovenstående er et uddrag af bogen “Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere, 1887-93”.  Af Martinus Galschiøt (1844-1934). Uddraget handler primært om  Odense og indgår i afsnittet “Fra Storebælt till Båring Vig”. En skildring af noget af H.C. Andersens Odense. Selvom materialet først er indsamlet en del år efter H.C. Andersens død i 1875, kan det alligevel give en opfattelse af datidens Odense. Foto Lars Bjørnsten Odense 2013.

Sider: 0   1  2  3  4  5  6  7  8  9