Skagen. Set på Skagen By- og Egnsmuseum.
H.C. Andersen fortæller om besøget i Skagen i et brev august 1859 til Edvard Collin:
Med den unge Hr. Uldall, som Andersen indbød til at følge med sig rejste han temmelig ængstelig til Skagen, som er et højst interessant sted. Rejsen derop blev gjort under de heldigste omstændigheder, da der var lavvande i fem timer. På en lille åben vogn, som altid kørte ude i brændingen af Kattegat nåede de derop. Til rejsen hjem brugte de derimod otte Timer, da di idelig kørte inde i klitterne, Søen gik for højt til at køre i den. Det var flere steder som i Afrikas ørken, kun det hvide dybe, fine Sand, solen brændte, og H.C. Andersens blod brændte. Mile vidt var der ikke en bolig i Skagen. Andersen tænkte tit på at der ikke var nogen hjælp at hente når han segner. Skagen er nok den ejendommeligste by H.C. Andersen endnu har set, gaderne er antydede ved snore.
I et brev i september 1859 skriver han fra Basnæs til Jonna Stampe, at han har fuldendt en skildring af Skagen. Denne Danmarks afkrog, ørkenlandet med byen uden gade og stræde. Andersen har i tanke “En Historie fra Klitterne“, og mange sagn og indtryk derfra ligger gemte i hans erindring.
Tak til student Uldall
Senere på året sender H.C. Andersen et eksemplar af “Mit Livs Eventyr” til Hr. Uldall alias Carl Julius Uldall, hvori han skriver en dedikation: Min unge Ven og Reisekammerat til Skagen: Carl Julius Uldall. En venlig Erindring om H. C. Andersen. Kjøbenhavn 4 Nov 1859.
H.C. Andersen fortæller i brev af 16. november 1859 om sin sommerrejse i Danmark til kong Maximilian II
At hele handlingen er et udbytte af et besøg sidste sommer i den mest ejendommelige del af hans fædreland: Vestjylland til Skagen. Naturen er så usædvanlig fra østkystens prægtige bøgeskove, hvor ørnen bygger rede og de sorte storke bor. Man kommer på de udstrakte lyngheder, hvor oldtids kæmpegrave viser sig i et stort antal. Ørkenens “Fata Morgana” viser her sin luftbilleder. Vestkysten frembyder grønne enge og mægtige sandklitter, der med savtakkede spidser løfter sig som en alperække, et værn mod det rullende hav. I disse omgiver har H.C. Andersen tilbragt sommeren og besøgt landets nordligste spids: Skagen, hvor Nordsøen og Kattegat brydes mod hinanden, hvor som i eventyret den sovende skov, kirken, tilfløjet flyvesand og en overvoksen klittjørn og vilde roser frembyder et eget skue kun med tårnet ragende op af sandklitten. Byen (Skagen) har ikke gader eller stræder. Husene ligger, som de nu kunne mellem sandbølgerne og tov, som var udspændt fra vragstykke til vragstykke viser vejen. …”
Foto Lars Bjørnsten Odense