H.C. Andersen og hans samtid (3)

Slagelse Latinskole i 1901. Fotograferet før nedrivningen i 1901. Set i H.C. Andersens Hus . Foto Lars Bjørnsten 2002

H.C.Andersens skole i Slagelse .Slagelse Latinskole. Bredegade 4-6 Slagelse. Billedet er fra ca. år 1900 , hvor der ikke længere var latinskole i bygningen. Foto: Lars Bjørnsten

Under sin skolegang i Slagelse og Helsingør vakte han opmærksomhed ved flere digte, blandt hvilke “Det døende Barn” er det mest bekendte. I året 1828 blev han student, og nu “fløj som en bisværm de krogede fantasier og indfald” han på sin vandring til og fra manuduktøren havde været forfulgt af, ud i verden i hans første skrift “Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829” en forunderlig bog, der vidner om en rig, men ofte udskejende fantasi og på hvilken Hoffmans indflydelse er umiskendelig. Mens de ædleste af nationen, mens mænd som Oehlenschläger og H.C. Ørsted, hos hvem Andersen stedse fandt opmuntring, vejledning og trøst i modgangens timer, kom den unge digter venligt og smukt i møde, var han derimod i de selskabskredse, hvor han bevægede sig, ofte genstand for en spot, der dels var begrundet i en vis ubehjælpsomhed og ubekendtskab med verden, dels i den barnlige troskyldighed, hvormed han lagde alt, hvad han tænkte uden at have nogen anelse om, at blasertheden og ironien lurede paa enhver blottelse, men de der på den tid troede at kunne have ham til bedste, have vist ofte tænkt på Gabriels ord: “Vi skulle ikke spotte, thi vi er for sortsynede til at vide, hvad vi gør os lystige over, og vi kunne ikke altid skelne klinten fra hveden.” Kort efter “Fodrejsen” skrev han paa rimede vers: “Kjærlighed paa Nicolai Taarn ” og sin første digtsamling, der vandt meget bifald. Efter en lille udflugt til Fyn og Jylland udgav han en ny digt samling: “Phantasier og Skizzer,” samt vaudevillen: “Skilles og mødes”, der fire år derefter blev opført på Det kongelige Teater.

Sider:  1  2  3  4  5  6  7  8