Eventyrkomedien “Ole Lukøie” på Casino Teatret

Christian Zangenberg som Christian og Olga Wiberg som Ole Lukøje i en opførelse af Andersens eventyrkomedie på Casino i 1880. Kilde: Det Kongelige Bibliotek

Eventyrkomedien “Ole Lukøie” på Casino Teatret

Da H.C. Andersen har opnået, at alle klasser i samfundet ministre, skomagere, fremmede diplomater og den ringeste klasse er kommet i Casino og moret sig der, har Andersen i 1849 lovet Casinos bestyrelse endnu et arbejde. Det nye arbejde er en original eventyrkomedie “Ole Lukøie“, som H.C. Andersen i øjeblikket er igang med. I  foråret 1850 sender han stykket til Ingemann og er interesseret i at høre om Ingemann og hans kone mening om stykket. Andersen skriver desuden i brevet, at der ved første forestilling i Casino var solgt 2500 billetter og det var ganske interessant at se hvorledes den åndelige magt tilsidst fik massen til at bøje sig. Lige til midt i tredje akt forstod man ikke stykket, eller ville ikke forstå det.  Alt hyssedes der af, og stemningen steg næsten til råhed . Da ideen med stykket pludselig gik op for dem, blev folk stille og opmærksomme og bifaldet var udeelt. Siden har Ole Lukøie fået en venlig modtagelse og folk synes særdeles at skønne paa det poetiske hos ham. Senere i 1850 skriver B.S. Ingemann til Andersen for at høre om hvad der lever og rører i dem og stillet spørgsmålet om han arbejder for Casino Teatret eller for Det kongelige Teater eller for begge?

Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14