Fra H.C. Andersens Levnedsbog 1805 -1831: Barndommen i Odense II. Børne-Aar
Som brogede, halv glemte Drømme staae de første Erindringer for mig. Saaledes staar Spaniernes ophold i Odense ( 1808) fjernest. Jeg seer endnu hvor de kjørte forbi med Kanoner, husker en Soldat der tog mig paa sin Arm, dandsede og græd i det samme, han havde vist selv Børn i Spanien. Jeg erindrer at Een blev skudt paa Heden og at jeg stod oppe i et Vindue og saae derpaa, men af hele Processionen erindrer jeg kun Tømmermændene med de lange Skjæg, der især gjorte Indtryk paa mig. – I min tidlige Barndom, havde Odense endnu saa mange gamle Skikke og Folkefester, der siden ganske have tabt sig, de have vistnok virket meget ind paa mit hele Væsen, og give min Barndom en forunderlig poetisk Colorit, det er som jeg havde levet langt tidligere tilbage. Alle disse Scener udgjøre de mest levende og tidligste Erindringer. – Min gamle Farmoder, der elskede mig saa usigelig, tog mig altid med for at see det, bar og førte mig til enhver Glæde, der kunde faaes uden Penge. – Saaledes saae jeg to Gange Muurrnesterne fløtte Skildt, (det vil sige, skifte Herberg). En gammel Skarnager, Hans Strue, med en frygtelig stor Næse, var klædt som Harlequin, (Ansigtet sort men Næsen rød), med en Brix i Haanden aabnede han Toget, Svendene vare i Skjorteærmer med Silkebaand og bar Skildtet, andre havde Kaarde, paa Spidsen sad Apelsiner eller Citroner, hele Lauget fulgte under fuld Musik; saasnart Skildtet var slaget op uden paa Huset, traadte Een af Svendene ud og holdt en Tale paa Vers til alle Folk, jeg begreb intet deraf, kan kun huske at der blev sagt: » Vulkanus var den første Smed«, hvilket forekom mig meget interessant, ja fik mig til at spørge en Dreng i Latin Skolen om Navnene paa nogle flere Guder, men han var ikke stiv i Mythologien, og Odin, Jupiter og Rhea, blev det hele Udbytte.
Hver Aarstid bragte mig en Festdag og saaledes smælter min hele Barndom, i Erindringen, sammen til en Cyclus af Festdage. – Regelmæssigt 2 Gange om Sommeren gjorte min Fader og Moder en Skovtour; Smørrebrød svøbt i et stort Klæde og en Dunk med Øl, var Provianten, jeg var saa usigelig lykkelig, samlede mig jordbær på et græsstraae og gjorde Baade af Siv som seilede ned af Aaen; aldrig siden har Naturen saaledes tiltalt mig som den gang, jeg havde megen Phantasie, hver blomst, hver fugl syntes tale til mig, jeg var Digter uden at vide det. Paa en saadan Skovtour blev det en Sommeraften, en frygtelig Orkan, det virkede saaledes paa min barnlige Phantasie, at jeg endnu ret levende husker det, med det staar tillige saa skrækkeligt, at det vist har sin stærke Colorit fra Barnet. – Træer bleve rykkede ( med Rode, Lyn fulgte paa Lyn; min Fader bar mig paa sin Ryg, men maatte flere Gange lægge sig paa Jorden for de voldsomme Luft Hvirvler. – Da vi kom til Munkemose, hvor Veien gik over til Odense, maatte han vade i Vand med mig, til over Knæerne; jeg sad imidlertid og saa rundt om mig, underlig greben af det store Skuespil.
Borgerne havde Skyde-Lag ude paa Heden, eengang om Aaret; det var en almindelig Fest, der havde sit høieste Punkt, just i det Skydningen var forbi; da blev der holdt Auction over Skiven og denne overgivet alle Drengene at bære hjem. Fire af de største toge den paa deres Skuldere, den største, ja undertiden to, stege op paa den og nu gik det afsted, alle de andre Drenge forsyne, sig med grønne Grene, sang og jublede. Æreportene bleve nedbrudte, de to Drenge paa Skiven pyntede sig med Guirlander og Indscriptioner. Alle Mennesker fulgte dette Baccantiske Tog, der drog om i Gaderne, til ud paa Aftenen. Jeg var dog aldrig med, men stod paa en høie Trappe og saae den hele Lystighed.
Sanct Hanses Aften gik jeg til Kilden med en lille Spand, og skjøndt det var over en 1/2 Miil udenfor Byen, bar jeg den hjem med Vand i; jeg var meget overtroisk og min Moder ikke mindre; der blev stukket St Hans Urter under Bjelken, min groede froedigt og lovede mig en lang Levetid.
Vinteren havde ogsaa mange Glæder og festlige Dage. – Fastelavnsmandag gik jeg med gamle Farmoder ud for at see Lystigheden. – Slagterne førte da en stor Stud omkring, den var pyntet med Fastelavns Riis; en lille Dreng med Vinger paa Ryggen sad paa den, og foran gik Spillemænd. Det var ogsaa Skik at Søefolkene fra Stige kom i hvide Skjorter med brogede Baand, og under fuld Musik førte alle deres Flag omkring i Gaderne. – Siden blev der lagt et Bræt imellem too Baade og her brødes to raske Gutter, saalænge til Een af dem faldt i det iiskolde Vand.- Siden er det blevet vedtaget, at de falde begge, eftersom Een tog sig det saa nær, da han blev overvundet at han hemmelig forlod Fiskerleiet og man saae ham aldrig siden.
Borgerskabets Musik i Odense, bestod kun af Pibe og Tromme, de Musiserende vare ogsaa Borgere, men ved Nytaarstid droge de om fra Dør til Dør, “trommede Nytaar ind”, som det kaldtes, og fortjente mangen Skilling ved denne utaalelige Musik som den Gang ret behagede mig. Saasnart de havde trommet Nytaar ind i Byen, droge de ud paa Landet, og trommede der tidt til Træerne sprang ud i Foraaret, droge siden hjem, beladte med Meel, Gryn, Flesk og Pølse rundt om Trommerne.
Saaledes gav det Locale min Phantasie Næring og min Barndom har mig noget romantisk, en Kjøbenhavner ikke kjender til.
Oversigt: Indhold Indledning Fortalen Barndom i Odense Min fødsel Børneår Huslige liv 1. Huslige liv 2. Huslige liv 3. Tre år i København Tre år i Kbh. (1) Tre år i Kbh. (2) Tre år i Kbh. (3) Tre år i Kbh. (4) HCA: Skoleliv Skoleliv 1. Skoleliv 2. Skoleliv 3. Skoleliv 4. Skoleliv 5. Skoleliv 6. Skoleliv 7. Skoleliv 8. Skoleliv 9. Skoleliv 10. HCA: Student Studenterliv 1. Studenterliv 2. Studenterliv 3. Studenterliv 4. Studenterliv 5. Studenterliv 6. Studenterliv 7. Studenterliv 8. Kærlighed Kærlighed 1. Kærlighed 2. Kærlighed 3. Kærlighed 4. Kærlighed 5. Efterskrift Efterskrift