Dette er en del af historien om tilblivelsen af H.C. Andersen Museet i Odense
Forfatter på 17 år
Derefter kommer et eksemplar af “Dagen” for den 12. juli 1822, hvori han 17 år gammel for første gang omtales som forfatter. Det hedder her:”Anmelderen, der har seet Prøver af den unge Forfatters Forsøg, har deri sporet et ualmindeligt TalenT, især med Hensyn til det Dannelses Trin, hvorpaa han staaer, og som udentvivl fortiener al Opmuntring og Understøttelse til at fuldende den høiere Udvikling, uden hvilken selv den eminenteste Genie ei formaaer at hæve sig til et værdigt Standpunkt.” Disse venlige ord var imidlertid til ingen nytte, hele oplaget af Andersens “Ungdomsforsøg” måtte sælges som makulatur; men det er dog lykkedes museet som en stor sjælenhed at tilvejebringe et eksemplar, der er anbragt ved siden af “Dagen”.
Andersens skolegang i Slagelse og Helsingør
Nu følger et for hans skæbne meget betydningsfuldt aktstykke nemlig et brev fra den senere biskop Munster til Jonas Collin, i hvilket det hedder, at Meisling uden Tvivl er den Rector, der kan være bedst skikket til at Regiere ham, og at Andersen let vil kunne faa fri Undervisning i Slagelse. Vi se ham derpå som elev i Slagelse og Helsingør lærde skoller og hans fremlagte karakterbøger afgive vednesbyrd om, at de gamle sprog ikke lå særligt for ham. Det vrimler med “mdl” og “slet” i latin og græsk, hvorimod opførelseskarakteren (som dengang hed “sædelighed”) stadig er god, og resultatet i hans artium bevis, der er underskrevet Oehlenschlæger som årets dekanus, er der også kun haud illandabilis, hvorimod karaktererne ved den 2. eksamen er bedre.
Gråbrødre Hospital, Riborg Voigt og Zinck
Derefter ses udkastet til et andragende fra ham til etatsråd Bendz om en plads for hans moder i Gråbrødre Hospital. Den lille skindpung, som efter hans død blev fundet på hans bryst, hvor han havde båret den gennem mange år, indeholdende et brev fra hans ungdomselskede Riborg Voigt. Et ganske morsomt hæfte hvori han, der som fattig student en dag om ugen fik middagsmad hos syngemester Zinck, tegnede billeder til underholdning for husets børn, hvor i blandt nys afdøde Otto Zinck,
Det spirende forfatterskab
Og fra den periode, hvor det egentlige forfatterskab begynder, kommer der opfordringer til publikum om at tegne subskription, lister over subskribenter, klage til en mand i Odense over, at så få af hans bysbørn er med o.s.v. Men det lysner. bøgerne begynder at udkomme, han kan tilfredsstille den brændende rejselyst, som fulgte ham hele hans liv, og første udgave af Improvisatoren foreligger. Det fremlagte eksemplar er opslået på det sted, hvor romanens helt beretter om sit første møde med den blinde Lara, som sidder med sine blomster ved Poseidon templet i Pæstum, og at der ligger noget selvoplevet til grund for denne scene, fremgår meget interessant af et vedlagt stykke papir hvorpå Andersen har skrevet: Violer givet mig af den linde tiggerpige i Pæstum. Fra det år, hvor Improvisatoren udkom, foreligger der beviser på, at han også beskæftigede sig med mindre ophøjet digtervirksomhed: Vi ser udklip af et blads avertissements spalter, indeholdende et sørgevers over hans værtindes søn og underskrevet med Madam Larsens fulde navn, men håndskriften på det vedlagte røber, hvem den egentlige forfatter er. –
Fortsættes her!
Kilder: Fyens Stiftstidende skriver den 2. april 1908 under rubrikken “Fra Fyens Stift” om “H.C. Andersens Hus,”og dagen efter den 3. april 1908 bringer avisen en artikel med en redegørelse om bl.a. huset tilblivelse. Indholdet bringes i forkortet og lettere redigeret. Desuden er der indsat overskrifter over de enkelte afsnit.
Lars Bjørnsten Odense