H.C. Andersen og folketeatret Casino i København

Interiør af Casino Teatret i København, hvor Andersen opnåede nogle af sine største teatersucceser. Tegning af Antonio Buocheri fra 1847-48. Teatermuseet i Hofteatret. Kilde: Det Kongelige Bibliotek

H.C. Andersen og folketeatret Casino i København

H.C. Andersen er meget interesseret i Casino Teatret i København. Dette kan man uddrage ved at læse breve til og fra Andersen i sdu.dk brevbasen. I  november 1845 fremgår det at aktietegningen til Carstensens Casino (Georg Carstensen var grundlægger af Tivoli i København) er begyndt og at den i november allerede er på 200000 Rdl. Andersen er meget interesseret i hvordan hans værker bliver modtaget i Caino . Er han ikke selv tilstede, spørger han venner og bekendte, således spurgte han Madam Thyberg om hvordan det gik med hans Skandinaviske sang ved koncerten i Casino. Andersen holdt øre og øjne åbne, således konstaterede han en gang, at der var lommetyve i Casino bl.a  en svensker som skulle have taget flere tegnebøger fra folk.

I efteråret 1849 var H.C. Andersen inde i Casino, hvor soldater og matroser ialt 1500 havde fri komedie, der blev sunget “Den tapre Landsoldat”«, og “Holmens faste Stok” råbt hurra og jublet. Det var ganske gemytligt tilføjer Andersen. H.C. Andersen havde været ude at rejse og på tilbagevejen ville han have besøgt B.S. Ingemann i Sorø, man han havde travlt, da han skulle til teaterprøver i Casino. Stykket “Meer end Perler og Guld” var en eventyrkomedie i fire akter som har fået utroligt bifald.  H.C. Andersen  har som ide benyttet Raimund og Tusinde og een Nat. Andersen ville gerne selv havde slået gækken løs, og er interesseret i at høre om hvordan Ingemann og hans kone syntes om denne skjæmt. H.C. Andersen konstaterer at folk morer sig og leer hele tiden i den store og propfyldte Casino. Sådan er det dag efter dag selvom H.C. Andersen syntes, at han har leveret mange andre og bedre ting, som man ikke lægger mærke til. “Det er en underlig verden” slutter Andersen.

Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14