Mønsterbryder: Tro på dig selv (4)

rasmus-rask-skolen2

Tro på dig selv 

Collage: Tro på dig selv, alle kan blive til noget! vilje og mod, digt, mønsterbryder, se på det hele menneske og ikke kun det ydre.

To 5. klasser fra Rasmus Rask Skolen i Odense har arbejdet eksperimenterende med tegning, maleri, skulptur og modellering inden for temaet “Mønsterbryder” – ” At søge identitet”. Indledningsvis fik eleverne et indblik i H.C. Andersens liv og hvem han var som forfatter efterfulgt af en tegnediktat til eventyret “Den grimme ælling”. Eventyret blev læst i små bidder, hvorefter eleverne efter hver bid tegnede hurtige og umiddelbare skitser.  Eleverne diskuterede i grupper “Den grimme ælling” ud fra spørgsmål. I fællesskabet talte vi om budskabet i eventyret og om H.C. Andersen som mønsterbryder – om sammenhængen mellem “Den grimme Ælling” og hans eget liv.
Med udgangspunkt i ordet “mønsterbryder” blev der tegnet og skrevet digte bl.a. nedenstående:

Før mønsteret kan brydes
skal det fødes.
Hvis du blir kendt
blir alt vendt
Det føltes let som en fjer
men det er svært som at lave ler.
Det er svært med al den kultur,
så du bliver meget nem sur.
Jeg ved du er iskold,
men det behøver ikke ende i vold.
Du behøver ikke at vise klør,
for det ødelægger dit humør
Bare jeg var en stjerne,
men det for langt ude i det fjerne
Jeg ville gerne kunne gå,
men kan ikke nå.
Nu ligger jeg her og har kræft
det er alt jeg fik sagt

Lars Bjørnsten Odense 2015

Sider:  0  1  2  3  4  5  6