H.C. Andersen: “Mønsterbryder” – “At søge identitet” Rasmus Rask Skolen (5)

1-rasmus-rask-3x

Mobning

H.C. Andersen Festivals i Odense havde i uge 34 2015 med flere 5. klasses elever fra skoler i Odense lavet en spændende udstilling i Kunstbygningen Filosoffen. H.C. Andersen temaet har været at skabe værker ud fra værdiordene “Mønsterbryder” og “At søge identitet”. Her ses et af de flotte værker, som eleverne har lavet. Billedet indeholder bl.a. følgende tekst: Den nye PISA – undersøgelse viser, at antallet af mønsterbrydere i folkeskolen er faldende,mobning er ikke godt, alle skal være venner, mobning sætter spor, vær dig selv og ikke la’ dig påvirke af de andre, mønsterbryder – at søge identitet. 

To 5. klasser fra Rasmus Rask Skolen i Odense har arbejdet eksperimenterende med tegning, maleri, skulptur og modellering inden for temaet “Mønsterbryder” – ” At søge identitet”. Indledningsvis fik eleverne et indblik i H.C. Andersens liv og hvem han var som forfatter efterfulgt af en tegnediktat til eventyret “Den grimme ælling”. Eventyret blev læst i små bidder, hvorefter eleverne efter hver bid tegnede hurtige og umiddelbare skitser.  Eleverne diskuterede i grupper “Den grimme ælling” ud fra spørgsmål. I fællesskabet talte vi om budskabet i eventyret og om H.C. Andersen som mønsterbryder – om sammenhængen mellem “Den grimme Ælling” og hans eget liv. Med udgangspunkt i ordet “mønsterbryder” blev der tegnet og skrevet digte.

Lars Bjørnsten Odense 2015

Sider:  0  1  2  3  4  5  6