“Den lille pige med svovlstikkerne” på eventyr ved Odense Å (4)

1-aa-pge-svovlstikker

“Den lille pige med svovlstikkerne” ved landgangsbroen for turbådene på Odense Å

Den lille pige fra H.C. Andersens eventyr “Den lille pige med svovlstikkerne!” “….. Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem i Gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de smaa Been havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hiem turde hun ikke gaae, hun havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling, hendes Fader vilde slaae hende og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem og der peeb Vinden ind, skjøndt der var stoppet Straa og Klude i de største Sprækker…..”

Eventyr på Åen er et nyt eventyrligt projekt i Odense

På sejlturen fra Munke Mose til Erik Bøgh’s sti oplever man forskellige tableauer på åbredden og i træerne  med bl.a. unge skuespillere, der illustrerer og optræder med uddrag fra nogle af H.C. Andersens mest kendte eventyr. I turbåden “H.C. Andersen” er der en levende fortæller “H.C. Andersen” alias skuespiller Torben Iversen. Udover den friske luft og de smukke oplevelser på sejlturen kan eventyrene og tableauerne opleves via en speciel udviklet app til tablets og smartphones.

Eventyr på Åen er Odense Åfarts nyeste tiltag som henvender sig til besøgende, der ønsker at opleve H.C. Andersens eventyr og en tur med Aafarten på en helt anderledes måde.

Foto Lars Bjørnsten Odense maj 2014

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16