Den flyvende Kuffert i den grønne skov ved Odense å (15)

1-DSC_4420

 Den flyvende Kuffert i den grønne skov ved Odense å.

Uddrag fra Andersens eventyr “Den flyvende Kuffert

Nu gik han tilbage til Skoven, for at sætte sig i sin Kuffert – men hvor var den? Kufferten var brændt op. En Gnist fra Fyrværkeriet var blevet tilbage, den havde tændt Ild, og Kufferten var i Aske. Han kunde ikke mere flyve, ikke mere komme til sin Brud. Hun stod hele Dagen paa Taget og ventede, hun venter endnu, men han gaaer Verden rundt og fortæller Eventyr, men de ere ikke mere saa lystige, som det han fortalte om Svovlstikkerne..

Eventyr på Åen er et nyt eventyrligt projekt i Odense

På sejlturen fra Munke Mose til Erik Bøgh’s sti oplever man forskellige tableauer på åbredden og i træerne  med bl.a. unge skuespillere, der illustrerer og optræder med uddrag fra nogle af H.C. Andersens mest kendte eventyr. I turbåden “H.C. Andersen” er der en levende fortæller “H.C. Andersen” alias skuespiller Torben Iversen. Udover den friske luft og de smukke oplevelser på sejlturen kan eventyrene og tableauerne opleves via en speciel udviklet app til tablets og smartphones.

Eventyr på Åen er Odense Åfarts nyeste tiltag som henvender sig til besøgende, der ønsker at opleve H.C. Andersens eventyr og en tur med Aafarten på en helt anderledes måde.

Foto Lars Bjørnsten Odense maj 2014

Sider:  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16