H.C. Andersen og Frederik VII’s Stiftelse i Odense (1)

1-fred.7.stiftelse
Et billede af Frederik VII’ s Stiftelse kort efter dens opførelse ca. 1862
1-DSC_1593
Et billede af Frederik VII’ s Stiftelse  Albanigade 25 Odense i  2012. Foto Lars Bjørnsten Odense

 

Bygningen af Frederik den Syvendes Stiftelse i Odense

I 1859 blev der på et bestyrelsesmøde i Håndværkerforeningen i Odense af skomagermester Gredsted fremsat tanken om at oprette en stiftelse for gamle, værdige og trængende håndværksmestre og deres enker. Interessen var stor og Kong Frederik den 7. indvilgede i at stiftelsen bar hans navn ligesom hans gemalinde grevinde Danner nærede sympati for ideen. Grundstenen til stiftelsens første ejendom i Albanigade i nr. 25 blev lagt den 29. april 1862. Senere kom der flere ejendomme til i Pjentedamsgade og Vandtårnsvej. der var brug for penge til opførelsen og mange håndværkere arbejdede delvis gratis, mange private, sparekasser, kongen og Grev Moltke fra Glorup gav bidrag. Den 21. oktober 1862 blev bygningen indviet ved en højtidelighed, hvor hofskomager Gredsted holdt tale.

Kilder: HC-brevbase sdu.dk og Frederik VII’ s Stiftelse 1862-1912. Udarbejdet af F. Moreau Andersen 1912.

Lars Bjørnsten Odense

Sider: 0  1  2  3  4