Vilhelm Pedersens illustration af eventyrene

Vilhelm Pedersen. Ukendt maler. Foto Lars Bjørnsten Odense

Mange har illustreret H.C. Andersens eventyr og historier, men ingen er blevet så berømt ved det, som Vilhelm Pedersen. Ingen tegner har vel heller fået så lidt ud af sit arbejde med illustreringen, som denne mand. Hvad han har betydet for eventyrenes popularitet verden over, kan man kun gisne om.

I 1849 kom der fem små hefter i et bind med eventyr af H.C. Andersen for første gang illustreret, og det af en ukendt tegner. Denne udgave blev straks yndet, ikke mindst fordi mange satte større pris på de venlige illustrationer, end på Andersens historier, for ham var man ved at blive lidt træt af. Man syntes, han var indbildsk.

Hans første eventyr gik kun trægt, men denne udgave med tegningerne holdt man af. H.C. Andersen var ikke begejstret for konkurrencen. Det er Andersen, der opsøger ham i 1847, fordi der skal komme en tysk udgave af eventyrene med illustrationer. Pedersen, der netop havde debuteret på Charlottenborgs forårsudstilling med nogle malerier, gik med til at påtage sig arbejdet. Han fik 400 Rdl. for noget over hundrede tegninger – en gang for alle. Senere blev hans tegninger frit benyttet over hele verden. Tegningerne blev sendt til Tyskland, hvor de blev skåret i en buskbomplade, den tids form for cliche. Pedersen var langtfra tilfreds med udførelsen: “Prinsessen faar et fælt ben, svinedrengens ansigt frister ikke til kys” Skønt Pedersen gang på gang i breve foreslår, at han tegner direkte på pladen, bliver det aldrig rigtigt til noget, og mange af illustrationerne bliver kluntede.

Træstok, der bruges til tryk af illustration til “Lille Claus og store Claus”	Vilhelm Pedersens illustration til “Lille Claus og store Claus”