En juleaften (1838) spillede man i Borups selskabslokale på Østergade Fabricius’ gamle stykke “List og Magt”, der nu blev kaldet “Det var som Fanden” eller «En Kriminalproces», og som var blevet pudset op med nye hentydninger og nye vittigheder. H. C. Andersen spillede den ene af to Assessorer og skrev i et brev til sin veninde Frøken Henriette Hanck i Odense, at han skulle være blond og friseret a la Pechena.
Generelt følte H.C.Andersen sig bedst tilpas som oplæser, som f. eks i 1839 ved en velgørenhedsforestilling til fordel for de vandlidte i Jylland på Hofteatret. Her fortalte H. C. Andersen sit eventyr “Svovlstikken“. Han var iført silkestrømper, hvid atlaskes vest og havde en fransk hat i hånden. At han var smukt friseret, følger af sig selv.
For øvrigt gik livet i Studenterforeningen de første åringer af 1840’erne aldeles i den gamle gænge med skovture om sommeren, forestilling juleaften eller nytårsaften, aftenunderholdninger ofte i forening med små forestillinger på salen, større koncerter, fastelavnsløjer osv.
Studenterforeningen havde den 28. Januar 1840 hædret mindet om sin velgører, den afdøde Konge, ved en sørgefest. Da forsamlingen, der talte et par hundrede ældre og yngre medlemmer, trådte ind i salen, begyndte præludiet til den af Hartmann komponerede kantate. H. C. Andersen havde skrevet teksten, der udelukkende handlede om Kong Frederiks fortjeneste af bondestandens frigjørelse.
Fastelavnsmandag 1840 gav man i Borups Selskabs Lokaler en Aftenunderholdning, bestående af “Maa jeg ha’e Nattero”, dramatisk Situation i een Akt oversat efter det franske, samt “Ingenting”, Ingenting i een akt med sang og kor. Senioratet havde anmodet H. C. Andersen om at skrive en komedie, men da han samtidig skulde levere et digt til H. P. Holst’s aftenunderholdning, en epilog til Fru Nielsen og en vaudevillemonolog til Phister, nøjedes han med at udkaste en Plan og at skrive nogle scener. Resten måtte de spillende selv udfylde, og foreningens vittige hoveder som Arnesen, Philipsen, J. Lorck, H. P. Holst o. s. v. skrev sange, der drøftede dagens begivenheder. Hver af de spillende, der optrådte under eget navn, gav her sit gode råd.
H. C. Andersen sang var således:
1.
Om Madam Bishop vi optog**
Til Medlem hvad? Den Kone
Maaske dog kunde hjælpe lidt
Iler paa den gode Tone.
Kor:
Det var ej saa ilde.
Tror I, at hun vilde?
Hvad blev saa af Bochsa
Den Oxe! (Rimer det sig ej paa Navnet,
saa rimer det sig paa Personen.)
2.
Af Embedsmænd har vi alt nok,
Gud ved, de sjældent due.
Dog, tror jeg, til Udsmider nok
Vi Manden kunde bruge.
Kor:
Aah ja, saamænd ja,
Aah ja, saamænd ja,
Aah ja, saamænd ja,
Saamænd ja!
** En Sangerinde, der gav Koncerter i Kjøbenhavn i Forening med Harpe-
nisten Bochsa, en høj og stærkt bygget Mand