Niels-Erik H.V. Øhlenschlægers tale ved afsløringen 8. oktober 2016

dsc_7761

Niels-Erik H.V. Øhlenschlæger holder tale ved afsløringen 8. oktober 2016

Ved afsløringen af “Entrance to a Fairytale” overfor “Den fynske Landsby”s hovedindgang på Sejerskovvej 20 5260 Odense S. holdt kunstneren Niels-Erik H.V. Øhlenschlæger tale, hvor han bl.a. fortalte,  at man kan kalde den store skulptur monumental. Han glædede sig over det færdige resultat. Det startede for 3 år siden, da han lavede en lille skulptur til en kunstudstilling på Filosoffen i Odense. Mange spurgte om han ikke kunne lave skulpturen i stor.  En dag cyklede han forbi “træet” og tænkte, at det var lækkert og at det kunne laves til et eller andet. Det var en 225 år gammel hvidbøg, toppen var skåret væk og tanken var at den skulle stå og segne langsom væk. Planlægningen gik i gang og i maj 2014 lykkedes det at få finansieret det, så han kunne gå i gang med et non profit art projekt. Det var en kunstnerisk udfordring og tanken var at lave det med frivillige, som folkekunst. Der var dog forhindringer, da den danske sommer har tit sveget ham. Der skal 3-4 dages tørvejr til før man kan begynde at hugge i træ. Hjælpen til projektet har bl.a bestået af et hold syriske flygtninge og et hold af 5 unge, der bl.a. har hjulpet med at grunde og male.

dsc_7833   dsc_7859

Det er et kæmpeprojekt, når man ikke bryder sig om motorsave. Inspiration til det hule træ er hentet fra H.C. Andersens eventyr “Fyrtøjet”. Den lille personage man ser i toppen er ikke soldaten fra eventyret, man bestemmer selv, hvad det skal være. Det er betragteren, der har den endelige løsning på, hvordan skulpturen skal være og hvordan den skal se ud. Det kan han ikke som kunstner. Værket er monumental og står som den indre majestæt i skoven i en lysning. Der er tre bånd som rådmanden Jane Jegind skal klippe over. De symboliserer tre afstande, som skulpturen giver iagttageren.

dsc_7743   dsc_7802

  1.  på afstand. Den ensomme majestæt i skovens lysning
  2. Tættere på ses de enkelte slag, som hug og slag fra værktøjet har givet og desuden kan man se deltaljerne, der er i træet. Træet har fået ca. 900.000 hug, som har givet kunstneren en stor højre arm.
  3. Helt tæt på , så skal man røre og se de små vandresoire der er ved rødderne og som spejler himlen og skyerne. Desuden giver rødderne en smuk slyngornamentik.

Den plastiske overflade skiller den ud fra de andre træer i skoven. En klar månenat, så er træet faktisk blåt. Det er et eventyr, at gå ind til på den ene eller anden måde!

Se også Johannes Nørregaard Frandsen tale bl.a. om “at kunsten altid er indgangen til et eventyr

Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense 8. oktober 2016

Sider:  0   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10