Designer Didde Damkjær og “Den lille Havfrue”

1-DSC_7616-001

Didde Damkjær har designet kjolen med inspiration fra “Den lille Havfrue”

Didde Damkjærs kjole er skabt efter inspiration fra H.C. Andersens eventyr “Den lille Havfrue“. Kjolen er set på den censurerede H.C. Andersen kunstudstilling 2015 i Kunstbygningen Filosoffen i Odense.  Didde Damkjær fik lyst til at genskabe eventyret på en anderledes måde – gennem design. Ovenfor ses det flotte og kreative resultat.

Didde Damkjær beskriver sit projekt således: “Jeg har taget udgangspunkt i de dystre undertoner, som jeg fornemmer i H.C. Andersens originale eventyr. Min version af den lille havfrue har ikke meget tilfælles med den klassiske disneyversion, men minder nærmere om en havheks, som lige er kommet op af vandet. Kjolen har flere havelementer i sig: Dyng- og havbundsinspireret stof i siden på kjolen og fiskehaleinspirerede faconer i øverste del af kjolen. Også nederst på kjolen fornemmes havet i form af den udefinerbare organzakant. Den broderede guldkant symboliserer mystikken omkring hele havfrueeventyret. Farverne er inspireret af dybt mørkt vand”.

Designer Didde Damkjær kan kontaktes på: [email protected] eller Facebook Didde Damkjær. Foto Lars Bjørnsten Odense 16. august 2015

Sider:  0   1  2  3  4