Museet for Æventyrdigteren H. C. Andersen 1906

1-hca-hus (1)

H.C. Andersens fødehjem, det senere H.C. Andersen Museum (Foto ca. 1898)

H. C. Andersen. Museet for Æventyrdigteren. Odense, 2. Februar.,

Jyllandsposten (1871-1937)  4. februar 1906

Takket være den store imødekommenhed og forståelse, der fra de kredse, hvis slægt har stået H. C. Andersen nær, er vist overfor sagen, kan det allerede nu siges, at det museum, Odense vil bygge for sin verdensberømte søns efterladenskaber, vil blive meget righoldigt og interessant, som bekendt er det meningen her at samle alt, hvad der står i forbindelse med H. C. Andersen, altså ikke blot hans forskellige frembringelser og ejendele i tidens løb, men også alle ting, hvortil hans navn har været knyttet. Man har i løbet af temmelig kort tid fået en mængde genstande, hvoraf mange værdifulde og adskillige rene sjældenheder.

De anstillede efterforskninger have imidlertid vist, at der mærkeligt nok ikke findes mange H. C. Andersen sager i digterens fødeby. Dog har man gennem mænd som bl. a konferensråd Koch og boghandler Rs. Hansen og flere dels fået løfte om forskellige ting, heriblandt et udkast til et værk om Christian d. 2. s dværg, hvilket H. C. Andersen i 1829 – 30 påbegyndte, men aldrig fuldførte. En af stiftamtmandinde Jonquiéres skænket gave (en ske, som H.C. Andersen har fået foræret af den svenske forfatterinde Frederike Bremer) hidrører derimod oprindeligt fra  giverindens udenbys familieforbindelser.

På de fynske herregårde, hvor H. C. Andersen dog jævnligt færdedes i sin tid. er der slet ikke bevaret noget om ham. For Jyllands vedkommende har også kun enkefru Valeur på Nørre  Vosborg skænket et par genstande (Udklipninger af Andersen). Det er fra Hovedstaden, man har fået den aldeles overvejende del af det modtagne, og det er ikke for meget sagt, at det egentlig er familierne Collin og Melchior, der ved deres gavmildhed have grundlagt det nye museum.

Med overordentlig beredvillighed have Etatsrådinde Collin og Fru Drewsen, f. Collin, foræret museet næsten alt, hvad der af H. C. Andersenske ting er i deres eje, og det er meget. Foruden en mængde nipsting og bøger således bl. a. Andersens seng og skrivebord med stol, en Etagére (der ses på de bekendte billeder af Andersen. i hans arbejdsværelse), Andersens læderkuffert og paraply, forskellige rejsepas og digterens regnskaber over hans rejseudgifter og hans mexikanske orden med stort ordensbånd, hans skrivemapper med en mængde af de udklipninger, Andersen som bekendt var en mester i at fremstille, samt en mængde fotografier i store rammer (Indramningen er en opmærksomhed fra Chicago-Udstillingen, hvortil etatsråd Collin havde udlånt billederne i sin tid).

1-DSC_0311

Endvidere en af baronesse Stampe til H C. Andersen broderet sofapude, hvorpå ses en af den ældre Skovgaard tegnet Svane, der indenfor vennekredsen oftere benyttedes som model til broderede arbejder. Af meget stor betydning er en samling dokumenter vedrørende Andersens liv. Her findes hans døbeseddel, karakterbøger fra Slagelse, eksamensbevis som student, ordensudnævnelser m. m. Samlingen sluttes med telegrammet fra Melchiors til Collins om digterens død og professor Hornemanns erklæring om dødsårsagen. Endvidere Andersens brev som æresborger i Odense, og et diplom fra Berliner Presse – Verein, flere andre diplomer og helt rørende: Et stort billedværk til eventyrdigteren fra amerikanske børn, der havde hørt, at Andersen led nød, og derfor samlede penge sammen til ham, men som så rettede fejltagelsen.

Endvidere et billede, som Andersen ejede af sit sværmeri, den berømte sangerinde Jenny Lind, og et lille bitte spejl, skænket digteren af den fejrede sangerinde. En lok af Goethes hår osv. Frøkenerne Harriet og Louise Melchior, hos hvis forældre H. C. Andersen døde, have ligeledes skænket en mængde ting, væsentligst nipsting og mindre brugsgenstande tilhørende digteren, bl.a. hans blækhus og den sidste pen han skrev med. Penneskaftet ejes af Edvard Grieg, der har testamenteret det til museet, en meget smuk skærm, broderet af Grevinde Danneskjold. De to damer have yderligere givet museet håb om at få flere meget værdifulde sager.

Fru Stampe (hvis moder var en Drewsen, datter af konferensråd Collins ældste datter) har skænket malerier, udklipninger m. m. og originaludgaver af H. C. Andersens værker samt bøger, tilhørende digteren. Gaver er endvidere skænkede af fru Stampes søster, stiftamtmandinde Stampe Feddersen, Nykøbing på Falster, og som nævnt – stiftamtmandinde Jonquiéres i Odense. Af fru Drewsen, født Lind, og dennes to søstre, frøkenerne Lind, er også skænket mange og betydelige ting, således adskillige vigtige breve og originaludgaver af Andersens værker samt bøger med udklippede billeder, som digteren selv har klistret op og foræret til børn i forskellige af de familier, han stod i venskabsforhold til (af sådanne bøger skal der findes hen ved en halv snes).

I sin tid boede H. C. Andersen i 20 år i Nyhavn i København hos en Familie Anholm. Tre døtre af denne familie, frkn. Anholm, have nu overladt museet det dagligstue møblement, som digteren benyttede i deres forældres hus. Der findes i dette møblement et skrivebord (hvortil det omdannedes fra buffet), ved hvilket Andersen skrev mange af sine bedste ting. Endvidere have disse damer skænket 1. udgave af Andersens samlede værker, foræret deres moder af digteren.

Gennem H. C. Ørsteds nyligt afdøde datter, Frk Mathilde Ørsted har museet modtaget nogle rene perler, nemlig nogle meget værdi fulde originaludgaver af Andersens Værker fra 1835-48. (Med tilskrift af digteren), der ikke er til at opdrive andetsteds. En ung pige af giverindens familie har givet afkald på dem til fordel for museet. Frk. Karen Bendix, København har skænket et billede af Collins Gård i Amaliegade i København, Robert Henriques giver museet tilsagn om H C Andersens spadserestok og muligvis mere (i den Henriques’ske familie findes i det hele adskillige værdifulde H C Andersen sager) og professorinde Bøgh, København, betingelsesvis lovet H. C. Andersens rejsetaske. Forskellige ting er dels skænkede, dels lovede museet af Kongen hidtil værende hofchef, grev Moltke, fru G. Casse, fru Fridericia, f. Melchior, forfatteren Sophus Michaélis og cand.jur Sødring (søn af kgl. skuespillerinde, fru S.), ligesom også professorinde Lund, København, har stillet sig velvillige meget værdifulde gaver er eksemplarer af alt, hvad Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, ejer af H C. Andersen, lovede museet af direktør Ernst Bojesen, samt halvdelen af Lorents Frølichs tegninger til digterens eventyr.

Af gaver fra udlandet kan nævnes, at Storhertugen af Sachsen Weimar har skænket sin bedstefaders (H.C. Andersens beundrer og ven) portræt, et stort billede, hvis ramme foroven er prydet med forgyldt krone. Den norske forfatter Jens Zedlitz Kielland har skænket en flugtstol, som han har fået i brudegave af sin fader. Den tilhørte i sin tid Andersen og Fru Drewsen forærede den senere til Alexander Kielland.

Naturligvis har museet også måttet købe en del ting, f. eks. har man erhvervet Vilhelm Pedersens 113 tegninger, som Andersens forlægger i Leipzig, Lorck, forærede digteren på dennes 70 års fødselsdag. Også i udlandet forstår man at værdsætte Andersens efterladenskaber. Museet har f. eks.  hos en antikvarboghandler i Tyskland måttet give 20 Mark for en lille, uanselig tysk udgave af hans første eventyr (1839) Af samme lille bogs titelblad ses det forøvrigt, at den har tilhørt det tidligere så skattede danske skuespillerpar Amalie Hagen og derefter broderen Carl Price.

Som i sin tid meddelt vil det nye museum blive indrettet i H. C. Andersens fødested i Hans Jensens Stræde i Odense, hvilken ejendom af Odense Kommune er erhvervet i dette øjemed og ved restaurering vil blive ført tilbage i nøjagtig samme skikkelse som ved digterens fødsel i 1805. Det forberedende store arbejde med samlingernes eftersporing og ordning ledes på kommunens vegne af lærer, cand. mag. H. Brix, Odense, der vil være offentligheden bekendt fra sit i fjor udgivne skrift i anledning af hundredårsfesten for H. C. Andersens fødsel.

Kilde: Jyllandsposten februar 1906. Teksten er delvis omskrevet til nudansk.

Odense Bys Museer har flere gange siden oprettelsen af H.C. Andersens Museum i 1908 ændret dette og i fremtiden vil der ligeledes ske store ændringer. Nedenfor kan du se links der henviser til disse ting:

Lars Bjørnsten 7. oktober 2015

Se mere om: H.C. Andersens eftertid 1900 – 1924