Om dog blot denne Menneskehedens store Opdrager levede endnu! Hvor havde vi dog Brug for hans herlige Humor, som hviler paa et indgaaende Kendskab til Menneskelivets dunkle Sider. Han vilde sikkert ogsaa have kunnet belære os om den korteste og bedste Vej til den sande Fred, den Fred, som vor Tid sukker efter. Han vidste jo nøjagtigt, hvordan det ser ud inden i enhver Skabning, vidste, hvad vi alle trænger til. Selv de beskedneste Ting har han hævet op i Evighedens Skær, men Hovmod og Overmod har han berøvet den falske Straaleglans. Han har givet os saa uhyre meget, meget mere end vi rigtig forstaar, ja, selv Blomsterne paa Grøftekanten kan vi takke ham for — før H. C. Andersen kaldtes de Ukrudt.
Grøftekant i Hanstholm. Foto: Lars Bjørnsten 2007
Eugenie Schwarzwald var født i 1872 i Polupanokwa (Galizien) og opvokset i Czernowitz i Bukovina.
Eugenie Schwarzwald grundlagde i Wien i Østrig sin egen reformskole, som udviklede sig til „die Schwarzwaldschen Schulanstalten”, med hvilke hun ønskede ikke blot at give piger uddannelsesmuligheder på alle niveauer, men også at skabe en skole uden tvang og blind autoritetstro. Det skulle være en skole præget af glæde og rige individuelle udfoldelsesmuligheder, ikke mindst for barnets musiske evner. Et udtryk for hendes sociale engagement var de mange halve og hele fripladser for übemidlede elever, og hendes daglige „Sprechstunde” gjorde „Frau Doktor”, som hun kaldtes, til en institution i Wien. Hun blev opsøgt af nødlidende mennesker, som hun næsten altid kunne hjælpe i kraft af sin energi og opfindsomhed.