H.C. Andersen 125 år 1930 (6)

1-DSC_6359-002

Mit Barndoms hjem. Sancthansurt blev sat i Bjælken og Kakkelovnen fik Glands, De duftende Birkegrene stod der med Skovmærkekrands. Illustration af tegneren Gerda Ploug Sarp.

I anledning af 125 års dagen for eventyrdigterens fødselsdag den 2. april 1930 bragte Berlingske Tidende den 30.3.1930 et tillæg om H.C. Andersen, der indeholdt kendte personligheder synspunkter om digterens betydning for dem. Nedenfor bringes et udpluk af dem i uddrag:

Suzanne Desprès (1875 – 1951) er en fransk skuespillerinde

Suzanne Desprès udtaler af H.C. Andersen var hendes barndomsfryd. Hun husker endnu “Den lille pige med Svovlstikkerne” og Nattergalen. Når hun skal forære et barn en bog falder hendes valg som oftest på H.C. Andersens eventyr.

Émile Fabre (1869-1955) er en  fransk dramatiker

Emile Fabre husker, at han første gang læste H.C. Andersens eventyr, så var det i en fin bog med guldsnit, som han fik af sin moder i nytårsgave. Han har efterfølgende vendt tilbage med glæde til disse henrivende fortællinger og med den visdom de rummer. Han foretrækker eventyrene: Den lille pige med Svovlstikkerne, Nattergalen, Tommelise, Den lille Havfrue. Det veksler efter øjeblikkets stemning, efter hvad der rører sig dybest i ham. Hele eventyrsamlingen er som en vidunderlig buket, hvor det er umuligt at vælge blandt de mange skønne og duftende blomster.

Sider:  0   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11