Silhuetklip af H.C. Andersens far
Måske udført af Franz Liborius Schmitz, uden år. Rekonstrueret af Ejnar Stig Askgaard efter fintegning og nøje beskrivelse af H.G. Olrik, 1935. Kilde: H.C. Andersens Hus.
H.C. Andersens far Hans Andersen var født i 1782 i Rørup sogn og var lille og blond med rundt ansigt og ca. 165 cm høj. . Han var et begavet menneske, en rar og klog mand, der læste bøger og den lokale avis. Han havde den opfattelse at sønnen ikke skulle tvinges til noget mod sin vilje og var erklæret modstander af alkohol og hasardspil. Han meldte sig som soldat og døde som 33 årig, kort tid efter hans soldatertjeneste.
H.C. Andersen var stolt over sin far og han har således ved æresborgerfesten den 6. december 1867 på Odense Rådhus givet udtryk for, at faderen ville have været stolt over sin søn, hvis han havde oplevet sønnens udnævnelse til æresborger og Andersen skriver: ” Aa , havde han oplevet den store Æresfest for mig i Odense, han var død af Glæde!
Saa kunde han have fundet sig i sit eget Liv, naar han havde seet, at det var kommet til Udvikling i mig. Han vilde have forstaaet det Aandelige deri; men det kunde derimod aldrig min Moder have fattet.”
Andersens far var ligesom sin far Anders Hansen knyttet til skomagerfaget, som var det største håndværkerfag i Odense på det tidspunkt. Hans Andersen blev af sin far Anders Hansen nægtet adgang til latinskolen, der lå ved enden af Munkemøllestræde op mod Odenses centrum.
Det har været Andersens fader, der har haft det åndelige og intellektuelle overskud til opdragelse af Hans Christian, der byggede på begreber som ”natur” og ”vilje”. At Andersens fader ikke overlod sønnens opdragelse til andre fremgår af fjerde vers af digtet ”Odense”, som H.C. Andersen skrev i 1875 kort før sin død.
Her løb jeg om med Træsko paa
og gik i Fattigskole,
men hele Verden for mig laa,
som bar jeg Greve-Kjole.
Nej, jeg var ingen fattig Fyr
og Fader ikke heller,
han læste for mig Eventyr
saa jeg blev selv Fortæller.
Hans Andersen var med i Odense Borgervæbnings 3. kompagni, hvor han i en periode spillede på fløjte og tromme. Faderen var kreativ og kunne klippe i papir, skrive vers, lave nikkedukker samt lave ”bindebreve”. Faderen var ikke uden dannelse og havde som H.C. Andersen nævner det i Levnedsbogen ”et herlig hoved” hvorimod moderen havde alting i hjertet. Faderen Hans Andersen var klarsynet og rationel og havde ikke samme tro som H.C. Andersen og hans moder. Mangel på arbejde og penge gjorde af han meldte sig til militæret i 1812. Her var fast løn og føde. Faderen var selv fritaget for militærtjeneste, da han boede indenfor byens porte. Hans Andersen blev dog af en rig bondesøn købt til at træde ind i hans sted i Kongens Regiments 3. Bataljon. Dette blev familien ikke rig af og måtte modtage fattighjælp fra det offentlige. Regimentet, nåede dog kun til Holsten i 1814, da krigen var forbi. Faderen kommer hjem, svækket af soldaterlivet, såvel fysisk som psykisk. Faderens afregningsbog fra militæret slutter 8. marts 1815 med en udbetaling af 4 Rigsdaler og 46 skilling.
H.C. Andersens far var meget syg og tabte sig meget og lå syg i lang tid indtil de søgte hjælp hos den kloge kone i Ejby, Mette Mogensdatter. Hans Andersen døde 2 dage efter og det var et stort savn for H.C. Andersen. Faderen blev begravet i Sct. Knuds Kirke den 30. april 1816.
Lars Bjørnsten