H.C. Andersen og den keramiske frise i Holstebro (5)

Billederne er fra “Simon Falk, Heidi Jepsen & Ida Lundø Madsen: ‘Oculus møder Bjørn Nørgaard’, Oculus, nr. 31, 2006” “Manden der skulle have været ingeniør”.

”Hele processen foregår på den måde at jeg først laver skitser og ideer, derefter laver jeg en 1:5 tegning, og mine assistenter måler op til at lave en tegning i 1:1 format, som jeg tegner. Denne tegning skal tegnes op på plastic og det gør assistenterne. Så slår assistenterne leret op og derefter plastictegningen i 1:1 på leret, og så er det mig der modellerer. Med hensyn til Karen Blixen relieffet er det min kone der har tegnet det. Efterfølgende er det også assistenterne der tager ud og sætter det op!”

Så relieffet er altså skabt inden det bliver sat op her på skolen. Det er måske ikke alle der har studeret reliefferne så grundigt som de kunne gøre, da de alle er stopfyldt med detaljer og betydninger. Hvis man lige stopper op i to minutter giver det utroligt meget til forståelsen, men bonus er selvfølgelig hvis man har en guide med som kender kunstværket bedre end nogen anden, Bjørn N. Nu da vi har muligheden er der et spørgsmål som nok for mange står uopklaret: hvorfor er det sidste relief med Karen Blixen ikke glaseret ligesom de andre er det ? Til dette har Bjørn N. at sige: ” det er vigtigt for mig at reliefferne ikke har de samme udtryk, dette nøgne relief, forstærker relieffernes forskellighed. Betydningen med at relieffet er nøgent uden glasur, er fordi det viser den nøgne virkelighed, det sande.”

bn-o-006

Men andre ting i kunstværket kan uddybes lidt mere, som f. eks stykkerne over dørene, som han forklarer er lavet som allegorier: ” Man dyrkede dørstykker meget tidligt , da kunsten i 1800-tallet hang sammen med arkitekturen. Dengang var der mange malerier indfældet i væggene rundt omkring, og over dørene var der som regel et lille allegori. Allegori er et tidligt ord for piktogram. Allegori betød noget, men det er svært at læse disse i dag. F.eks et bikubeallegori over døren betød en god handelsmand, fordi i en bikube arbejder en bi også på samme måde med at at samle sammen. Det er sådan nogle allegorier vi har lavet her. Vi har lavet slangen i paradiset med kundskabens frugt fra bibelhistorien. Man hører næsten altid kun om kundskabens frugt, men der var altså også kærlighedens frugt. Et andet allegori er uglen, som alle skoler havde engang, så jeg har også taget den med på relieffet, og bogen uglen holder er om “Nordens Mytologi”. “Kun lommeuld kommer af ingenting”. Bjørn Nørgaard har generelt mange inspirationskilder, der varierer meget. Konkret kan vi nævne Henry Heerup, den franske maler Matisse og da Bjørn N. lavede relieffet til skolen her, tænkte han på en lang gobelin af Jorn og Pierre Wemaëre på Århus Statsgymnasium, som vi desværre ikke kunne finde noget billede af.

For Bjørn Nørgaard har 68’er oprøret stor betydning for de religiøse symboler der er i hans kunst. for som han fortæller, var oprøret, som han jo var en del af “et opgør med modernismen som helt havde droppet det religiøse aspekt med tankegangen om, at alt som ikke var videnskabeligt, var overtro og utopi. nu blev det hevet med ind igen. Folk indså pludselig hvor meget det religiøse aspekt, ligger til grunde som et dybt fundament for vores kultur. Man kan måske sige at relieffet ikke er en bestemt pågående eller opsigtsvækkende kunstform, da man især på vores skole går hurtigt forbi det, som enhver anden mur. Hvorfor vælger Bjørn N. at skabe den form for kunst”

bn-o-3Mine relieffer er et eksisterende billede i modsætning til det digitale medie som altid bevæger sig. Ved den digitale kunst er publikum enormt passive, her skal tilskuerne selv være med til at skabe kunstværket. Ved et stillestående billede er der ikke nogen der styrer. Og så er det at lave relieffer en hel særlig måde indenfor billedkunst. Et relief har en meget lille dybde, så man må selv forestille sig en”. “Dette bedårende og bestående kunstværk er et langtidsholdbart mærke på Holstebro Gymnasium. Hurra for det! Og glæd jer til foredraget med Bjørn N. , som rektor har lovet vi får at høre i nærmere fremtid!”

Ovenstående er fra: “Simon Falk, Heidi Jepsen & Ida Lundø Madsen: ‘Oculus møder Bjørn Nørgaard’, Oculus, nr. 31, 2006, pp. 6-8”

Tak til Ida Lundø Madsen fordi jeg måtte bruge materialet fra Oculus her på sitet.

Lars Bjørnsten 2010

Sider:   1  2  3  4  5  6