Axel Arenfeldt † 1647 og Marie Jacobsdatter Ulfeldt † 1694
Axel Arenfeldt (Arenfeldt) var en højtbetroet og meget anset embedsmand under Christian den 4., han var kongens sekretær, rentemester, befalingsmand over Giske len i Norge, og omsider gesandt til Nederlandene. Han besad flere ejendomme og mageskiftede således, at han omsider afrundede Basnæs til en af de anseligste ejendomme på Sjælland, som den ved blev at være. Han nedrev gårdens gamle og forfaldne bygninger, og opførte fra 1629 til 1633 en pragtfuld grundmuret hovedbygning på tre etager, samt et stort tårn med kobbertækket spir. Lofterne var af kostbart, udskåret arbejde, med Arenfeldernes og Ulfeldernes malede og forgyldte våbenskjolde. Over kaminen i Riddersalen var Christian den 4’s brystbillede og Arenfeldernes stamtavler udhuggede i sandsten, og overalt i og på bygningen prangede sindbilleder og inskriptioner i forskellige sprog efter dens tids skik. Axel var i 1631 blevet trolovet med Corfitz Ulfelds tolvårige søster Marie Ulfeld, og i 1634, da hun var fjorten og et halvt år gammel, holdt han bryllup og førte sin unge hustru ind i sin prægtige borg. I 1638 opførte han et stort porttårn med beboelsesværelser, en vægtergang, med et kunstigt jerngalleri og øverst oppe i spiret en til alle sider åben kuppel. En vindeltrappe af hugne sandsten førte helt op igennem tårnet, og drejede sig om en åbning, hvorigennem man kunne hejse en spand af det køligste vand op fra brønden under tårnet. Han byggede dernæst et smukt kapel til gudstjeneste på gården, og omsider en kampestens lade, som var vidt berømt for sin størrelse.
Axel Arenfeld havde syv børn. Ved hans død i 1647 arvede hans to sønner, Jacob og Jørgen Arenfeld, Basnæs i fællesskab, men da de mistede deres formue i krigen med Sverige og general Brangel i lang tid lå på gården med en betydelig troppestyrke, som plynrede og røvede hos bønderne og ødelagde gården, blev først i 1671 Jacob Urenfeld og derefter i 1676 Jørgen blev nød til at opgive deres parter, som blev solgt til statsråd Ove Ramel, der også købte Borreby efter Claus Daa og hans søster Fru Anna Ramel, enke efter kansleren Peder Reedz. Da Basnæs atter i 1685 blev ledigt ved dødsfald, solgte Ove Ramels enke , Mette Rosenkranz gården til admiral Christian Bjelke til Edelgave, som havde udmærket sig meget i søkrigen mod svenskerne, og navnlig i Slaget ved Køge Bugt år 1677. Bjelke samlede igen den adspredte gårds gods, fuldstændiggjorde Ladegården med en nordre og en søndre fløj, lod gravene rense og bekostede en smuk altertavle til kapellet. Han var berømt for sin styrke og fik da også sin død i året 1694, ved at forløfte sig på en stor sten.
Da hans enke (Vibeke Juel) giftede i 1701 giftede sig med generalløjtnant Gregers Juul (Juel), blev Basnæs solgt til statsråd Poul Eggers og han afhændede den atter i 1714 til general Laurence de Boysset der døde i 1728, hvorved Basnæs kom til hans søn oberstløjtnant Christian Frederik de Boysset. Denne solgte i 1746 gården til Grev Holstein-Holsteinborg, der i 1754 afhændede den til justitsråd Høyserich ( Johan Baltzer Höserich), denne året efter til forpagter Peder Mikkelsen Qvistgaard, og han igen 1756 generalløjtnant Grev Wedel-Jarlsberg, som boede på gården, da der den 5. august 1758 om natten udbrød en voldsom ildebrand i hovedbygningen. Greven lå syg af podagra og kunne ikke bevæge sig fra lejet, han ville være indebrændt midt i al sin pragt, hvis ikke en tro tjenestepige havde båret ham ud af det brændende hus på sine arme. Greven blev ked af sin ruin og solgte gården i 1764 til rig udbrænding. Oberst de Flavin, som straks efter igen solgte den til kancelliråd Peter Johansen Neergaard til Ringsted Kloster. Denne benyttede godsejernes daværende ret til at forflytte en del bønder fra Ringstedkloster til Basnæs, for at forbedre racen, hvilket også skulle lykkedes. Men desuagtet solgte han gården kort efter til amtsforvalter Hoffmann i Ringsted , der straks afhændede Basnæs til en landmand Brønstorph, som i 1770 solgte gård og gods til statsråd Lowson. Ved testamentet af 1777 oprettede denne mand ejendommen til et stamhus for sin søn Jens Lowson, men da denne boede i København og ikke forstod sig på landvæsenet, blev stamhuset atter solgt og substitueret ved en fideicommiskapital af 75.000 Rdl. Som indkom ved salget. Nu havde Basnæs i lidt over 100 år haft ikke færre en 21 ejere.
Læs mere om H.C. Andersen og hans tilknytning til herregården Basnæs her!