Basnæs Gods 1918
Basnæs historie
På sjællands sydkyst, midt mellem Borreby og Holsteinborg, ligger herregården Basnæs. Den har en smuk beliggenhed ved en af de bugter, Østersøen danner, med det vide hav foran sig og til begge sider de smukke skovpartier, som giver hele egnen et varmt og venligt præg, og skaffer læ mod de fleste vinde.
I midten af det 15 århundrede oprettede ridder Ove Lunge her en hovedgård af to små bønderbyer Bastnæs ( Barsnæs) og Nybølle, som sandsynligvis for største delen har tilhørt hans hustru Maren Baske, gennem køb eller pantsætning. Sønnen Tyge Lunge ejede gården efter dem, og ved hans enkes død gik den i arv til den ene af dennes fire døtre, Fru Karen Lunge, som var gift med Jesper Krafse, om hvem man ved, at han måtte føre proces for herredagen mod ærkedegnen i Roskilde, som påstod, at hr. Krafse, i hvis tid kong Frederik den Anden, året efter Ditmarskens erobring, gæstede borgen i hele fjorten dage med en del af sin hær, der lå i lejr på Gallemarken tæt ved en lille sø, som endnu til erindring kaldes Ditmarskersøen.
Basnæs Gods 1918
Kongen tog sit eget kvarter på gården, til ære for husets damer, men meningerne er delte om hvem det egentlig har været, der fængslede kongen, enten Jesper Krafses frue Kristine Bølle, eller broderen Eiler Krafses hustru Hilleborg Bille, eller den ugifte søster Karen Krafse, eller dem alle tre, som var unge og smukke. Dette var i året 1559. I 1566 druknede Jesper Krafse under Gulland i en stærk storm, som ødelagde næsten hele danske flåde. Han var orlogskaptajn på skibet ”Engelen” og befandt sig netop ombord på admiralskibet ”Hannibal”, da dette forgik, hvorved kun syv mand frelstes af den næsten tusind mand stærke besætning.. Hans eget skib sank også og kun 15 mand af dennes besætning kom levende derfra. Jesper Krafse havde ingen børn og enken beholdt derfor gården til sin død i 1604, da den tilfaldt brodersønnen Hans Krafse og efter ham hans eneste datter Margrethe Hansdatter Krafse, der blev gift med Otto Brahe til Næsbyholm og Tersløse.
Men da ægteskabet var barnløst gik gården i 1614 over til ejerindens to halvsøstre, Birgitte og Helvig Brahe, af hvilke den første blev gift med Frederik Reedz til Tygestrup og den anden med Falk Gjøe til Skjersøe. Men Helvigs part blev snart efter udlagt til en holstensk adelsmand Henrik von der Bisch, der igen solgte den til kong Christian den 4. , som afhændede den til Ridder Axel Arenfeld (Arenfeldt). Han købte kort efter Birgitte Reedz andel og samlede atter hele gården, hvis skæbne det har været, at den, oftere end nogen anden herregård i landet, er bleven sønderlemmet og skiftet ejere.
Læs mere om H.C. Andersen og hans tilknytning til herregården Basnæs her!