Andersen’s Fairy Park i Shanghai vil indeholde temaer og scenerier fra 18 af de mest kendte eventyr og historier (3)

Andersen’s Fairy Park i Shanghai vil indeholde temaer og scenerier fra 18 af de mest kendte eventyr og historier herunder Den Lille Havfrue, Kejserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Parken vil blive opbygget i forskellige områder, der hver især har et tema i relation til H.C. Andersen herunder “Danmark og middelalderen”, en skulptur plads, et Andersen slot, Odense By og en Havfrue havn. Desuden vil der blive bygget et Andersen-museum, et science museum, med temaer af Andersens eventyr med det formål at udbrede menneskeligheden og den naturvidenskabelige viden.

Tanken er at parken vil tage de besøgende med tilbage til gamle Danmark på H.C. Andersens tid. Parken vil desuden indeholde et område, hvor man kan “lære og lege” og man vil fremlægge et program for “familie, uddannelse og erfaring”. Underholdning , men skal tjene et pædagogisk formål, og der er indgået aftale med de lokale skolemyndigheder om at besøg i parken er en del af undervisningsprogrammet for skolebørnene. Børnene skal gennem deres besøg i parken motiveres til selv at læse eventyrene, og dermed både øge deres læsefærdigheder og deres kendskab til H.C. Andersen, hans eventyr og fortællinger, hans samtid samt Danmark og Odense. Børn skal lære ved selv at spille f.eks eventyr i temaparken. Desuden vil der findes multi-media spil, såvel som mange andre former for kulturelle konkurrencer i tilknytning til Andersens eventyr. Hans Christian Andersen Parken skal være et rigtig et forældre-barn paradis.

Den kinesiske Andersen-skulptur i støbeskeen i et Shanghai-atelier. Foto: Gujing. Kilde: Det Danske Kulturinstitut i Kina

Danmark vil i forbindelse med indvielse forære parken er kopi af H.C. Andersen statuen på H.C. Andersens Boulevard tæt ved Rådhuset og Tivoli i København. Skulpturen her er udført af billedhuggeren Henry Luckow-Nielsen i 1961. Den kinesisk udførte udgave er blevet til efter tilladelse fra efterkommere af billedhuggeren Henry Luckow-Nielsen. Skulpturen i Kina modelleres fra grunden og støbes herefter i bronze. Billedhuggeren Pontus Kjermann har på det danske kulturinstituts vegne kontrolleret det bearbejdede ler for at sikre at kopien af Andersen kommer til at ligge så tæt op ad originalen som muligt.

Sider: 0   1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15