Illustration af H.C. Andersens eventyr “De vilde svaner” (1838) udført af tegneren Vilhelm Pedersen . English: The Wild Swans By Hans Christian Andersen (1838)
“…Flyv I ud i Verden og skyt jer selv!” sagde den onde Dronning; “flyv som store Fugle, uden Stemme!” men hun kunde dog ikke gjøre det saa slemt, som hun gjerne vilde; de bleve elleve deilige vilde Svaner. Med et underligt Skrig fløi de ud af Slotsvinduerne henover Parken og Skoven.
Det var endnu ganske tidlig Morgen, da de kom forbi, hvor Søsteren Elisa laae og sov i Bondens Stue; her svævede de over Taget, dreiede med deres lange Halse, og sloge med Vingerne, men ingen hørte eller saae det; de maatte igjen afsted, høit op imod Skyerne, langt ud i den vide Verden, der fløi de ud i en stor mørk Skov, der strakte sig lige til Stranden.
Den stakkels lille Elisa stod i Bondens Stue, og legede med et grønt Blad, andet Legetøi havde hun ikke; og hun stak et Hul i Bladet, kikkede derigjennem op paa Solen, og da var det ligesom om hun saae sine Brødres klare Øine, og hver Gang de varme Solstraaler skinnede paa hendes Kind, tænkte hun paa alle deres Kys…”
Kilde: Illustrationer fra H.C. Andersens “Eventyr og historier”. Jubilæumsudgave for danske børn 1905. Teksterne under billederne er uddrag fra H.C. Andersens eventyr og er brugt til at beskrive illustrationerne. Foto Lars Bjørnsten Odense.
Indeks over H.C. Andersens eventyr — Index of Hans Christian Andersen Fairy tales