Christinelund og H.C. Andersen (4)

1-DSC_4896

Christinelund ved Præstø anno 2013

Familien Stampe

På Christinelunds stuehus gavl kan ses to store initialer bøjet i stål i murværket: »H.S. – J.S.« At H.C. Andersen fik en særlig plads i Jonna og Henrik Stampes hjerter fremgår af det brev Jonna skrev til eventyrdigteren den 30. September 1850 fra Christinelund:”…De bliver aldrig glemt af Henrik og mig, kære velsignede Andersen! De har præget Dem således ind i vort liv, at først vore erindringer måtte dø, og kærligheden til dem, for at mindet om og kærligheden til vores digter – ven kunne dø….”. H.C. Andersen var gudfar til parrets fire døtre.

Børnene

H.C. Andersen glemte heller aldrig sin kærlighed til det unge par på Christinelund og lavede i 1850erne tre billedbøger med collager, papirklip og smådigte til Henrik og Jonnas ældste døtre, Rigmor, Astrid og Kristine. Billedbøgerne til Astrid og Christine er blevet til på ejendommen Christinelund. Se mere om H.C. Andersen og billedbøgerne. Børnene var oldebørn af embedsmanden Jonas Collin, der havde været den unge H.C. Andersens store støtte, og til hvis familie Andersen forblev tæt knyttet. Datteren Ingeborg Collin blev i 1826 gift med juristen Adolph Drewsen (1809-85), og deres datter Jonna i 1850 med baron Henrik Stampe.

Foto og tekst Lars Bjørnsten Odense

Sider: 0   1  2  3  4  5  6  7  8