Henrik Lübker kreativ direktør for H.C. Andersens Hus i Odense
I min søgen efter oplysninger om det nye H.C. Andersens Hus faldt jeg over tv-kanalen dk4.’s udmærkede udsendelse “KulturHave” om det nye museum. Udsendelsen er et interview som pr-manden Christian Have har lavet med Odense Bys Museers kreativ udvikler Henrik Lübker. Nedenfor bringes et uddrag af dette interview.
Det kan være vanskeligt, at forestille sig, hvordan dette nye museum vil tage sig ud. Jeg tror, at man skal “resette” hjernen, for at få den fulde forståelse og nydelse af det nye museum. Vores forestillingsverden er opbygget gennem mange år om hvordan et museum ser ud. Det kan vi bl.a. se på Nationalmuseets opbygning. Nu er H.C. Andersens Hus et oplevelsesmuseum, hvor vi selv indtager en central rolle og skal spille med. Spændende!
Tankerne bag det nye H.C. Andersens Hus i Odense
Det hele startede for 7 år siden efter en stor idekonkurrence om, hvordan man kunne arbejde med H.C. Andersen på en ny måde. Henrik Lübker forsøgte, at træde et skridt tilbage og tænke, hvad er det egentlige Andersen skal være, hvad er det egentlige eventyrlige? Ud fra disse tanker udviklede sig nogle ideer og bagefter skulle der noget indhold på. Vi skulle vende designprocessen på hovedet. Litteraturen har sin egen metode og sine egne formidlingsprocesser og specielt H.C. Andersen. Så kan vi ikke få Andersens formidlingsprocesser til at danne udgangspunkt for, hvordan vi bygger det her museum i Odense. I stedet for at vi skal have museet ind i nogle snærende rammer. Det var udgangspunktet og tankerne for det nye H.C. Andersens Hus.
Det et nyt H.C. Andersen museum, der bygges, men det kaldes H.C. Andersens Hus. Siden åbningen i 1908 har det heddet H.C. Andersens Hus. Fødehjemmet i Hans Jensens Stræde var udgangspunktet og så har huset siden knopskudt. I 1908 havde man barndomshjemmet og fødehjemmet, men man valgte at fokusere på fødehjemmet, der dengang lå i den fattigste del af Odense.
I 1929-30 udvidede man fødehjemmet og nu handlede det ikke om, at enhver kan blive til noget, men om at H.C. Andersen var en form for halvgud. Man byggede et tempel til H.C. Andersen med et græsk indgangsparti med søjler. Man fortsatte heltedyrkelsen af Andersen, en klassisk dannelsestænkning, som skygger for, hvordan eventyrene virker. Vi skal bukke nakken i ærbødighed og har sat H.C. Andersen op på en piedestal. I stedet burde vi se på eventyrene og på H.C. Andersens liv i øjenhøjde og med en menneskelighed på den ene eller anden måde.
De billeder vi har af Andersen og hans eventyr, som cirkulerer i vores kultur har løsrevet sig fra den kunst det ligger til grund for det hele. Han er blevet et kulturfænomen med erhvervsfremstød og turisme økonomi i alt muligt. Eventyrparade med små søde børn eller merkantil udnyttelse ved at stoppe ham på en ost eller en øl. Så kan vi sælge nogle flere produkter. Det sker med en høj kendskabsgrad, men måske med en lille forståelse for, hvad der ligger til grund for det hele.
Når folk bevæger sig ind i det nye museum, så vil folk opdage at den Andersenske verden, som de troede de kendte, tager sig helt anderledes ud og er meget dybere, rigere og har mange flere perspektiver end det blot at være hyggelige historier med en morale. Det med moralen skal man tage med et gran salt, for er der noget Andersen gør, så opløser han moraler, der skal overføres til læseren. Andersen sætter ofte modsætninger op, som viser sig ikke at være modsætninger eller lignende. Dette sker f. eks i eventyret om “Den lille Havfrue” så hører man om, hvor lang denne verden på bunden af havet er og når man så kommer derned, så er der et total borgerskabsmiljø dernede, så modsætninger viser sig at være noget andet. Det har arkitekterne leget med til at skabe et univers. Du går gennem en have, hvor der er ret mange arkitektoniske hække og i den have skyder pavilloner op. De er ret meget organiske og hækkene bliver facademateriale ved disse pavilloner, at grænserne mellem modsætningerne opløses en lille smule og i stedet bevæger dig i et rum mellem kategorier, hvor du kan opdage din verden påny.
Det handler om, at skabe de konkrete møder, hvor du får et nyt perspektiv på din egen verden. Eventyret, er det kurvet eller er det lige? Kurven skjuler noget, lige linjer giver dig overblik. Arabesken er et levende motiv i den Andersenske verden. Noget, der ikke har et centrum, men hele tiden for planter sig ud i nye fantastiske former, arbejder med gentagelser og variationer. Grotesken og arabesken er forbundet og muterer ind i hinanden. Andersens tænkning er forbundet med, hvor tingene spreder sig ud. Arkitekturen har ingen centrum, derfor organiske former.
Den japanske arkitekt Kengo Kuma siger: At fremtidens by er meget mere end et museum. Arkitekturen er en scene hvorpå du kan møde verden påny.
Andersen flytter folkeeventyret ind i borgerskabets centrum og gør det til samtid, hvordan så verden ud, hvis den er set grøftekant blomst perspektiv, så ser vi nye tider af vores verden. Andersen viser os en anden tilgang til naturen og klimaet.
Det er første gang man forsøger, at arbejde indefra i stedet for at putte Andersen i en kasse. Hvordan er det Andersen sprænger formerne eller formgiver rammerne. Han bliver relevant på en helt anden måde end tidligere. Han bliver ikke stafase, men at folk kan opdage ham og hans kunst.
Mindsettet, for at få kunstnere ind, er at de skal tale Andersens sprog. De skal berige, skabe kunstneriske brud og skal skabe flere døre ind i museet. Skal kunne tale bredt til kunstinteresserede, Andersen interesserede, haveinteresserede, arkitekturinteresserede osv. Arkitektur og indhold er en og samme oplevelse.
Den lille Havfrue. Vi får en anden oplevelse af Den lille Havfrue, når vi besøger det nye hus. Det første man spørger sig om er, hvordan skal vi præsentere Den lille Havfrue, skal man kopiere Den lille Havfrue fra Langelinie, det ville være fattigt. Den lille Havfrue handler om længsel og savn. Du kommer ind i et rum, så kan du kigge op, automatisk draget op, så er du i havfruens position. Havfruen lavede sin have som en sol, som matcher cut out af himlen, som arkitekterne har lavet. Havfruens søstre havde det godt dernede, så de lavede det som hvalfisk og andre ting fra bundet af havet. Havfruen har den vertikale bevægelse op ad. Du kan gå ind, så er der ingen havfrue, men du kan lægge dig ned på nogle puder på bunden af havet og kigge op i himlen. Gennem det her vand og måske har du set gæster der er i haven og alt mens hører du de andre havfruer søstrene fortælle om, hvordan det var da de var deroppe første gang på land og hvor smukt der var og nu hører du en dragende havfruesang. Vi skabe følelsen i gæsten selv, at den længsel der måtte være, det kan vi aktivere på den måde vi iscenesætter havfruen som rum.
Udstillingen skal gøre noget ved dig, at du ikke er en repræsentation af noget der skete en gang eller et andet sted, men det er her og nu. Det vil noget med dig som gæst. En opfordring til at komme og se og opleve et museum, der er totalt anderledes end andre museer, fordi det er H.C. Andersens verden i stedet for museumsverden.
Lars Bjørnsten Odense maj 2021
Kilder: dk4.dk ”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE og Odense Bys Museer “tempel”