H.C. Andersens seng fra herregården Basnæs !

hcandersen-seng

H.C. Andersen seng fra Basnæs Herregård udstillet på H.C. Andersen Museet i 2015 i forbindelse med en udstilling om “H.C. Andersens drømme”. Sengen har en fin kvalitet og finish og kunne derfor godt have stået på en herregård. Der er dog i opslaget ikke nogen bemærkning om dette.

Apropos H.C. Andersens seng på Basnæs: Fyens Stiftstidende 7. juni 1911 skriver om erhvervelserne til H.C. Andersens Hus i perioden 1. april 1910 – 31. marts 1911. Her anføres bl.a.  at Fr. Gesner i Tjæreby har givet H.C. Andersen Museet i Odense tilsagn om at testamentere den seng, som H.C. Andersen benyttede under sine besøg på herregården Basnæs ved Skelskør. Digteren havde klaget over at herregårdens senge var for korte til ham, og man lod da landsbysnedkeren lave en ny til ham. Om dette er den seng der vises ovenfor vides ikke, jeg mener at erindre at museet har to af H.C. Andersens senge

Museet har en anden seng udstillet mere permanent i kælderen. Denne er dog af en anden kvalitet. Læs mere her: Historien om H.C. Andersens seng 

Sider:  0   1  2  3  4

Lars Bjørnsten Odense