Illustration af H.C. Andersens eventyr “Storkene” (1839) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. English: “The Storks” By Hans Christian Andersen (1839)
“….Nu kom Høsten, alle Storkene begyndte at samles for at flyve bort til de varme Lande, mens vi have Vinter. Det var en Maneuvre! over Skov og Byer maatte de, bare for at see, hvor godt de kunde flyve, det var jo en stor Reise, som forestod. Storkeungerne gjorde deres Ting saa nydeligt, at de fik Udmærket Godt med Frø og Slange. Det var den allerbedste Characteer, og Frøen og Slangen kunde de spise, det gjorde de ogsaa.
“Nu skulle vi hævnes!” sagde de.
“Ja vist!” sagde Storkemoderen. “Hvad jeg havde udtænkt, det er just det rigtige! jeg veed, hvor den Dam er, hvor alle de smaa Menneskebørn ligge, til Storken kommer og henter dem til Forældrene. De nydelige smaa Børn sove og drømme saa deiligt, som de aldrig siden komme til at drømme. Alle Forældre ville gjerne have saadant et lille Barn, og alle Børn ville have en Søster eller Broder. Nu ville vi flyve hen til Dammen, hente en til hver af de Børn, som ikke have sjunget den onde Vise og gjort Nar af Storkene, for de Børn skulle slet ingen have!”
“Men han, som begyndte med at synge, den slemme, hæslige Dreng!” skrege de unge Storke, “hvad gjøre vi ved ham?”
“Der ligger i Dammen et lille dødt Barn, det har drømt sig ihjel, det vil vi tage til ham, saa maa han græde, fordi vi have bragt ham en død lille Broder, men den gode Dreng, ham har I dog ikke glemt, han som sagde: “det er Synd at gjøre Nar af Dyrene!” ham ville vi bringe baade en Broder og en Søster, og da den Dreng hed Peter, saa skulle I ogsaa Allesammen kaldes Peter!”
Og det skete hvad hun sagde, og saa hed alle Storkene Peter, og det kaldes de endnu.
Indeks over H.C. Andersens eventyr — Index of Hans Christian Andersen Fairy tales