Skulpturen “Klods Hans” ved Børnekulturhuset “Fyrtøjet” (3)

De mange rød og hvide balloner skjulte skulpturen “Klods Hans”. Foto Lars Bjørnsten Odense 2011

Selve afsløringen af skulpturen skete ved, at de 500 røde og hvide balloner fløj til vejrs efter aftagning af det net, der holdt dem nede ved jorden. Afsløringen blev foretaget af af de to elever fra Odense, der fik legatet “H.C. Andersens Hjælp” og “H.C. Andersens Fonds legat” Jonas Kølner Clemens fra Hjalleseskolen samt Nibras Aziz fra H.C. Andersen Skolen.  Går man tæt på kan man se de mange stilistiske illustrationer fra Andersens eventyr Klods Hans. Farverige, flotte fortællende figurer.

 De findes Enerne”. De kunstnere, der udtrykker sig så særpræget i forhold til gængse normer og trends, at de ganske enkelt ikke lader sig kategorisere. En sådan keramisk kunstner er Jac Hansen. Hans arbejder kan ikke sidestilles med nogen anden keramikers frembringelser. Han henter sine inspirationer blandt andet fra de gamle nordiske lertøjstraditioner, samtidig med at en kultur så fjern som den kinesiske giver ham inspiration. Måderne, hvorpå Jac Hansen kombinerer og giver udtryk for sine mange ideer, emmer af både lune og alvor, af kalejdoskopiske tanker og jordnære drengestreger i skøn forening.” Sådan skriver Lise Seisbøll, direktør for Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus i forordet til en helt ny bog om Jac Hansens værker.

Kilder: Syddjurs.lokalavisen.dk 7. april 2010, www.grimmerhus.dk, www.korupkunst.dk ,

Lars Bjørnsten 5. april 2011

Sider:  1  2  3  4