Udsigt fra Karen Brahesvej udover Albanibroen, Odense Å, huse på Albanigade. ca 1905 Foto H. Lønborg. Kilde Odense Bys Museer
Stedet på åen der ses her er det sted på åen, der i folkemunde i sin tid kaldtes “Klokkedybet”
Klokkedybet indgår som centrum i en sagnverden, der endnu i Andersens barndom af mange i Odense blev taget bogstaveligt og som han senere brugte i sin digtning. Klokkedybet er Åmandens bolig og Åmanden er i sagnhistorien en personifisering af åens stærke og til tider dødbringende kræfter. Åmanden nøjes ikke kun med at låne styrke til almene formål, som f.eks. maling af mel og fremstilling af klæder. Åmanden kræver ofre og han skulle være et levn fra den hedenske tid, hvor der i Norden og andre steder i verden var flere guder. Sagnet siger også at de gik under jorden dengang kristendommen blev indført i Danmark omkring det 9. århundrede. Åmanden var der ikke mere, men levede alligevel i jævne menneskers bevisthed. Hvert år krævede Åmanden et offer og gik der et år hvor der ingen offer var tog han to året efter.
At sagnet taler sandt om “Åmanden” oplevede Hans Christian da han var ca. 8 år gammel, hvor sønnen Tyge Josias af enkefru Bunkeflod, der boede overfor Hans Christians familie i Munkemøllestræde omkom i åen. Han ville øve sig i at svømme ikke langt fra fra Munke Mølle, som lå for enden af Munkemøllestræde. Pludselig var han gået til bunds og et par timer senere fandt man hans lig. Det fortælles af de gamle koner i kvarteret, at det var Åmanden der havde krævet sit offer.