Nålepude syet af H.C. Andersen til Md. Bunkeflod. Nålepuden var en fødselsdagsgave fra Hans Christian ca. 1816. Foto Lars Bjørnsten Odense
Dagbogen og “Mit livs Eventyr” om familien Bunkeflod
Den 7. december 1867. Dagen efter æresborgerfesten i Odense skriver H.C. Andersen i sin dagbog om at han besøgt forskellige i Odense herunder Fru Bunkeflods datter Frøken Susanne Bunkeflod.
“Mit livs Eventyr” om Bunkeflods
Efter H.C. Andersens far død i 1816 var han meget overladt til sig selv, mens moderen gik ud for at tjene penge som vaskekone. Han sad hjemme med sit dukketeater, som hans far havde lavet til ham, syede dukketøj og læste komediebøger. Desuden gik han rundt i kvarteret og i nabolaget overfor barndomshjemmet i Munkemøllestræde boede præsteenken Madam Bunkeflod og hendes mands søster i Eilskovs boliger. De lod Hans Christian komme ind til sig og tog sig godt af ham. Her tilbragte han efterhånden det meste af dagen. H.C. Andersen skriver i “Mit livs Eventyr“, at dette var det første dannede hus, hvori han fandt et hjem. Den afdøde præst havde skrevet digte og var dengang et navn i den den danske litteratur. Hans spindeviser var i folkemunde. I H.C. Andersens ,,Vignetter til danske Digtere” sang han om ham, som hans jævnaldrende havde glemt “Traaden brister, Rokken staaer, Spindevisen tier, Ungdoms-Sangen bliver snart gamle Melodier”.
Hos Bunkeflods hørte H.C. Andersen første gang navnet “Digter” blive udtalt og nævnt med en højagtelse, som noget helligt. Holbergs Comedier havde hans fader læst for ham, men her talte man ikke om disse, men om vers, om poesi. ,,Min Broder, Digteren!” sagde Bunkeflods gamle søster og hendes øjne lyste. Af hende lærte H.C. Andersen, at det var noget herligt, noget lykkeligt at være en digter. Hos Bunkeflods læste jeg også for første gang Shakespeare rigtignok i en dårlig oversættelse, men de kække skildringer, de blodige begivenheder, hekse og spøgelser der optrådte, var just efter Andersen smag. Straks spillede Andersen de Shakespearske tragedier på sit dukketeater. Jo flere der døde i et stykke, desto mere interessant forekom det ham.
H.C. Andersen fik forskelligt arbejde på fabrikker i Odense, men det faldt ham ikke for og blev ofte latterliggjort. Han søgte nu igen til Madam Bunkeflod og hørte der oplæsning. Ligesom han selv læste højt og desuden øvede han sig tillige i at sy dukketøj. Det var en stor nødvendighed af hensyn til sit dukketeater. Desuden syede han også som en festgave til madammens fødselsdag en hvid silkenålepude. Den så han som ældre mange år efter opbevaret (Se ovenfor).
H.C. Andersen tjente lidt penge ved at gå byærinder og for dem købte han papir til at skrive på eller gamle comediebøger. Fra Bunkeflods hus viste Andersen at regensprovsten gamle Rasmus Nyerup var bondesøn og havde gået i Odense lærde Skole. Han mødte Nyerup i København og besøgte ham der og fortalte at han var fra Odense og han fattede godhed mod H.C. Andersen, hvilket betød at han nu kunne gå rundt på universitetsbiblioteket og se på bøgerne, samtidig med at han fik lov til at låne bøger med billeder med hjem.
Kilder: HCA-brevbase.sdu.dk, H.C. Andersens Dagbog, Odense Bys Museer, Projekt Gutenberg, “Den gamle By” Aarhus,
Lars Bjørnsten Odense 2012