H.C. Andersen var en for sin tid berejst mand.

H.C. Andersen var en for sin tid berejst mand. Han havde besøgt både Tyskland, Schweiz, Italien, Frankrig og England, og der var en gang også tale om en Amerika rejse. Han havde stor lyst til at komme til Amerika, hvor han vidste han havde så mange beundrere, men sørejsen afskrækkede ham dog. Da han var ung, brugte man jo en måneds tid på at komme derover. I sit eventyr om “Den flyvende Kuffert” har Andersen givet udtryk for sin store rejselyst. Han havde som sagt i sin ungdom tænkt på at blive skuespiller, og lidt skuespiller sad der stadig i ham. Han havde således en vis evne til at kunne aflure sine omgivelser, deres små svagheder og pudsigheder, som han så gengav i sine eventyr. Han havde selv ikke få svagheder, han var både pirrelig, meget let til at blive krænket og yderst forfængelig, men man så, at det kun var udslag af hans barnlige naivitet, man bar over med dem, og selv kunne han ofte spotte over dem. Lige så glad han var for sin egen berømmelse, lige så villig anerkendte han andres. Han var den største beundrer af både Ørsted og Oehlenschläger, Weyse og Thorvaldsen, og han havde sluttet et nært venskab med maleren Carl Bloch.

I sin ungdom skal han have været dybt forelsket i en ung pige fra Fyn, og senere var han meget betaget af den svenske sangerinde Jenny Lind. Men i kærlighed led han kun skuffelser. Sin kærlighed til fædrelandet har han givet mange skønne udtryk for, særlig i digtet “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,” og det var måske ikke hans mindst kendte stolthed at han havde været med til at gøre sit land bekendt ude i den store verden.

– Denne berømmelse har holdt sig. Hans eventyr trykkes bestandigt i en mængde sprog og i forskellige udgaver, fra ganske små billige småbøger til store pragtværker. Der er også rejst forskellige statuer , således i Rosenborg Have i København, i hans fødeby Odense, og i Humboldt Park i Chicago. Denne sidste stue er rejst af danske i Amerika. i hans fødehus i Odense, hvor han tilbragte sine første barndomsår, og til hvilket minderne ofte gik tilbage, har man indrettet et lille museum, der indeholder en mængde af hans efterladenskaber. – Der var en dyb sorg i Danmark, da den gamle digter udåndede den 4. august 1875, og et stort folketog fulgte hans kiste til den beskedne grav på Assistens Kirkegård i København, hvor han kom til hvile.

Sider:  1  2  3  4

Kilde: Illustreret Familie-Journal Nr. 30 1925

Lars Bjørnsten Odense