H.C. Andersen i sin dagligstue på “Rolighed

H.C. Andersen havde siden 1867 været en jævnlig gæst i det gæstfrie og rige Melchiorske hjem på “Rolighed”. Ofte var han der i måneder. Han skrev mange digte til familiens medlemmer og til børnene lavede han billedbøger og klippede kunstige billeder ud. Ofte improviserede han hele digterværker ved bordet. Ved festen på Oehlenschlägers 70 års fødselsdag havde han vist sig, at han også kunne være en fortræffelig bordtaler. Børn holdt han meget af, at han elskede at høre deres pudsige, ofte helt gammelkloge bemærkninger, men de måtte ikke komme ham for nær. Tre skridt fra livet! Han rørte aldrig ved dem, og tog aldrig noget barn op på sit skød. I denne henseende var der en mærkelig skyhed over ham. Når børnene stod i flok om ham, var det hans store glæde at læse højt for dem.

Mange af eventyrene blev til på “Rolighed” og han ville også gerne læse dem op for de voksne. Det holdt han måske lidt for meget af, og da det væsentlig var den samme kreds, der samledes hos Melchiors, kunne det hænde, at en og anden listede stille af, når han var sikker på at Andersen ikke bemærkede det. Han havde altid været umådelig flittig og besørgede selv en enorm korrespondance. Så længe han var rask , var han i teatret hver aften, og da sygdom tvang ham til at sidde hjemme, fordrev han tiden med at lave billedbøger, dels med at klistre billeder på en stor kakkelovnsskærm. Sin dagbog førte han også lige hen til juni måned i 1875. I juli blev han svagere og svagere, men han var stadigvæk den tålmodigste og stilfærdigste gamle herre. Da han var blevet meget syg, engagerede Fru Melchior en tjener til at pleje ham, og nu sad han hver dag i sin stue eller på altanen udenfor denne og så på livet ude på søen. Åndsfrisk var han til det sidste, men smerterne plagede ham ofte. Den 4. august 1875, en torsdag, så det ret alvorligt ud, men ingen troede dog at døden var nær. Han blev liggende i sengen mod sædvane. Da tjeneren kom ind til ham, fandt han ham død. Fru Melchior gik straks op til ham. Han var sovet ganske roligt ind i døden, så blidt og stille som et barn. Således var H.C. Andersens sidste timer. Det liv var endt, som han selv havde sagt var det skønneste af alle eventyr.

Sider:  1  2  3  4