Historien om “Den lille Havfrue”

Historien om “Den lille Havfrue” på Langelinie i København

(The story of “The Little Mermaid” at Langelinie in Copenhagen)

H.C. Andersen balletten “Den lille Havfrue”

Det hele startede med H.C. Andersen balletten “Den lille Havfrue”, som blev opført på Det kongelige Teater i København med inspiration i H.C. Andersens eventyr ”Den Lille Havfrue” fra 1836. Balletten havde premiere 2. juledag 1909 på Det Kongelige Teater og var arrangeret af Jul. Lehmanns og Hans Becks ballet med musik af Fini Henriques. Balletentusiasten brygger Carl Jacobsen fra Carlsberg blev meget begejstret for solodanserinde Ellen Price de Plane kunstneriske præstationer i balletten “Den lille Havfrue”, at han lod billedhuggeren Edvard Eriksen forevige hende som den lille havfrue, som gave til byen København. “Den lille Havfrue er en af Danmarks mest besøgte turistattraktioner.

Premieren på balletten “Den lille Havfrue” 26. december 1909

Den lille Havfrue. Eventyrballet i 3. akter af Julius Lehmann og Hans Beck. Musikken af Fini Henriques havde premiere på Det kgl. Teater den 26. december 1909. Publikum beundrede de meget virkningsfulde scenearrangementer i første akt. Ballettens handling er hentet lige ud af H.C. Andersens eventyr. “Fru Price de Plane udfoldede sin skønne og poesifyldte mimisk plastiske evne og dansede med den helt personlige ynde, som kun hun beskriver” skriver anmelderen. Et forventningsfuldt publikum havde fyldt det kgl. teaters tilskuerpladser og modtog H. C, Andersen balletten med et stærkt og enstemmigt bifald. Bifaldet skyldtes mere musikken en balletten. Komponisten Fini Henriques svang selv taktstokken over det kgl. Kapel og til sidst fremkaldtes, end selve balletkompositionen, der ikke tør betegnes nogen fornyelse af ballet-genren.

Modellerne Ellen Price og Eline Eriksen

Billedhuggeren fik fast plads i Det Kongelige Teater og studerede “havfruen” alias Ellen Price for at få nogle ideer til figuren. Mange tror at Ellen Price var modellen, men faktisk er det kun hovedet Ellen Price skulle være model til, mens resten af havfruens krop skal tilskrives billedhugger Edvard Erichsen skønne hustru Eline. Eline Eriksen sad model for sin mand under fremstillingen i ca. 350 timer. Årsagen til at det blev billedhuggerens hustru der sad model var at Ellen Price ikke ønskede at sidde nøgenmodel for Edvard Eriksen.

Papmodellen

Skulpturen af “Den lille Havfrue” skulle fremstilles i overnaturlig størrelse. Fru Ellen Price som den lille havfrue uden portrætlighed, men forsynet med en koket fiskehale. Forinden støbningen af figuren skulle billedhuggeren fremstille en papmodel, som kommunalbestyrelsen i København og brygger Carl Jacobsen skulle godkende den Derefter skal der foretages en salgs prøveopstilling. Bryggeren havde oprindelig en plan for at havfruen skulle anbringes på en ø ude i vandet. Det viste sig at dette var for kostbart og han matte nøjes med at få hende anbragte i vandkanten på nogle kampsten.

Den endelige opstilling af “Den lille Havfrue” 1913

Den lille Havfrue blev endeligt opstillet og afleveret på Langelinie den 23. august 1913 kl. 15.00. Der var ikke nogen højtidelig. Havfruen kom til stedet på en trækvogn med bunden i vejret , således at alle kunne se at hun var hul indeni. Hun havde mange skruer i benene. Billedhugger Edvard Eriksen, havnearkitekt Erstad-Jørgensen var tilstede og tog imod brygger Jacobsen , der ankom sammen med sin svigermor Fru Stegmann. Arbejderne løftede den ca. 100 kg tunge figur på plads. Brygger Jacobsen sagde… ” Det er en skam, at man ikke kan komme helt bag ved hende, så man kan beundre håret, der falder blødt ned over hendes næsten barnlige ryg”…. Billedhuggeren svarede senere på et spørgsmål og en konstatering, at der jo ikke er megen lighed med Ellen Price , hvortil han svarede, at det heller ikke var meningen. Fruen skulle kun inspirere til arbejdet.

“Den lille Havfrue” på sin sten på Langelinie i Københavns Havn en kold november aften i 2008

 “Den lille Havfrue” har ført en omskiftelig tilværelse

Havfruen har i tidens løb mange gang været udsat for overmalinger og diverse happenings, nedenfor bringes de væsentligste.

1955

I 1955 var der fare for at “Den lille Havfrue” på hendes sten skulle vælte på grund af kraftige isskruninger i Københavns Havn og skulpturen blev derfor nedtaget i april måned. Desuden benyttede man anledningen til at få den blev behandlet således at den fik sin oprindelige patina tilbage. Stenopsætning, hvorpå skulpturen er placeret blev ved samme lejlighed ændret.

1961

I september 1961 blev der malet brystholder og trusser på skulpturen og desuden blev hendes hår i 1961 malet rødt

1963

Den 28. april 1963 i april blev havfruen malet rød med mønje fra bryst til halefinne

1964

Den lille Havfrue fik lørdag nat den 25. april 1964 savet sit hoved af med en nedstryger. Det er ikke lykkedes at finde vandalerne og den ødelagte skulptur er efterfølgende løftet væk på sin sten af stenhuggefirmaet Scheller, Hougaard og Petersen. Det hele vejer godt 2 tons. Den vandaliserede skulptur og sten blev kørt til kgl. bronzestøber Lauritz Rasmussens værksted, således at han kunne støbe et nyt hoved til hende. Bronzen om halsen er omkring 6 millimeter tyk , så det har været et hårdt arbejde at ødelægge figuren. Man tror at det har taget en times tid at skære hovedet af. Hovedet vejer ca. 12 kg. Der er savet først fra den ene side og derefter fra den anden side for derefter at blive brækket fri af halsen. Den originale lille havfrue er støbt i et stykke og det vanskeliggør processen med at få påsat en ny “reservedel” på figuren igen. Bronzestøberen i Rådmandsgade i København skal hurtigst muligt støbe et nyt bronzehoved efter den originale gipsmodel. Han forventer at det vil vare ca. 6-7 uger før “Den lille Havfrue” vender tilbage til sin plads på Langelinie i Københavns Havn.

Den originale gipsmodel af “Den lille Havfrue” var indtil Edvard Eriksens død i 1963 opbevaret i Eline og Edvard Eriksens hjem på Klintholmsvej i Vanløse i København. Kort efter hærværket blev den originale gipsmodel dog hurtigt flyttet til et hemmeligt opbevaringssted. Den lille Havfrue skulle dog først have været til restaurering hos en stukkatør, da hun havde brækket halen og havde mærker efter de mange års ophold i ateliet.

1968

Den ældre dame “Den lille Havfrue” blev udsat for hærværk ved at hærværksmænd i nattens mulm og mørke overhældte hende med maling i alle regnbuens farver.

1984

Der blev om natten mellem den 21-22 juli 1984 for øvet hærværk mod “Den lille Havfrue” ukende hærværksmænd havde med en nedstryger savet ca. 39 cm af havfruens højre arm. Av min arm!

1990

Den 5. august 1990 opdagede man, at der var gjort forsøg på at save havfruens hoved af med et 18 cm. langt snit.

1998

For anden gang i historien mistede havfruen hovedet. det skete den 6. januar 1998. Natten til i dag fjernede ukendte gerningsmænd atter en gang hovedet på den verdenskendte statue af Den Lille Havfrue på Langelinie. Hærværket blev opdaget, ved at fotograf tidligt om morgenen blev kaldt ud til Langelinie fordi “der skulle ske noget”. Han tilkaldte straks politiet, da han opdagede hærværket. Dykkere søgte efter hovedet i havnebassinet ud for statuens sokkel, men uden held.

2003

Den 1. juni 2003 blev havfruen overhældt med hvid maling og den 11 september 2003 blev den lille havfrue udsat for hærværk endnu engang. En politipatrulje opdagede at hun lå i vandet ved siden af og man kunne konstatere at hun havde fået slået hul på sit ene ben og at håndleddet var revnet og derud over var der skrabemærker på bronzefiguren.

2010

Danmarks største turistattraktion “Den lille Havfrue” blev midlertidigt flyttet fra Langelinie i København til Verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai Kina. 20. november 2010. “Den lille havfrue” vender tilbage til sin plads på Langelinie i København efter sit på verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai Kina.

2012

Kinas præsident Hu Jintao – 胡錦濤 besøger den 15. juni 2012 “Den lille Havfrue” på Langelinie i København. Se mere her!

2013

I anledning af 100 året for skulpturen “Den lille Havfrue”  anbringelse på Langelinie i Københavnudgives den 27. maj 2013 et nyt frimærke med “Den lille Havfrue”. Se mere her!

Links

Kilder: Berlingske Tidende, Politiken 26.04.1964, 27.12.1909,30.08.1912,15.09.1912, 7. 01.1998, Billedbladet 1968, Fredericia Dagblad 1963

Oversigt  ”Den lille Havfrue – The little Mermaid”