Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung 1847
H.C. Andersen var meget forfængelig med sit arbejde, som digter og derfor var han også meget afhængig af andres opfattelse af ham som person og om hans litterære arbejder. Han havde brug for anerkendelse, som var med til at trække ham op, når han var deprimeret eller i dårligt humør. Han har i tidens løb været udsat for meget kritik og lettere mobning af bl.a. andre digtere, forfattere. Desuden var han et yndet mobbeoffer for bl.a. det satiriske blad Corsaren. H.C. Andersen var afhængig af samspillet med andre mennesker uanset om det galt udgivelserne af hans værker eller højtlæsninger. I starten var alle meget pessimistiske i forhold til hans evner, men siden hen fik han større og større anerkendelse. Med den stadigt stigende berømmelse og anerkendel-se, som H.C. Andersen fik i udlandet voksede også behovet for en samlet udgave af H.C. Andersens værker.
Muligheden lå i det tyske marked og her udgav han i 1838 romanen ”Kun en Spillemand” (Nur ein Geiger) og denne roman indledes med en kort selvbiografi om hans eget eventyrlige liv. Under Andersens udlandsrejse i 1845-46, kunne han mærke den store anerkendelse, som han nød meget, og derfor sluttede han kontrakt med den danskfødte forlægger Carl. B. Lorck i Tyskland om udgivelsen af hans samlede værker. Gesammelte Werke udkom i løbet af en kort årrække i 38 bind.
I slutningen af maj 1846 sender H.C. Andersen til Lorck en del af biografien “Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” og skriver samtidig at han under rejsen i Italien har arbejdet med den, men syntes ved gennemlæsningen, at det kunne være bedre fortalt, så han har lavet det om flere gange og udstreget en del og regner med at Lorck kan læse der og skriver at det er meget læseligt især for indfødte danske. Han er også nervøs for at det er ikke bliver oversat korrekt, så måske var det bedre at have en i København til at gennemlæse det. En tydelig hånd bør renskrive hans manuskript og lad Eduard Collin gennemlæse det endnu en gang skriver han. H.C. Andersen minder Lorck om deres aftale at Collin får hans manuskript allerførst, da han er hans indsatte censor. H.C. Andersen er lidt urolig for at et brev går galt . Det ville være ham et stort arbejde, at genskabe manuskriptet, da han ikke har et fuldstændigt manuskript tilbage. Desuden skal Lorck , når han får biografien fra Collin give den til oversætteren, som skal tage vare paa den danske original, da Andersen senere, efter at den tydske er udkommet, ønsker at benytte samme manuskript for en dansk udgave.
Et af bindene i udgivelserne var, som tidligere beskrevet H.C. Andersens første store selvbiografi fra 1847 “Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung”, som er H.C.Andersens første offentliggjorte selvbiografi. Den store selvbiografi blev senere udgivet i England og U.S.A. under titlen ”The True Story of My Life”. I Danmark blev værket udsendt i en revideret udgave i 1855 med titlen ”Mit livs Eventyr”.
Lars Bjørnsten Odense