Skulpturen “Klods Hans” ved Børnekulturhuset “Fyrtøjet” (1)

Skulpturen blev straks taget i anvendelse med Jac Hansen stående ved siden af

Skulpturen “Klods Hans” foran kulturhuset “Fyrtøjet” i Odense er skabt af  keramikeren Jac Hansen fra Ebeltoft. Den blev afsløret på H.C. Andersens 206 års fødselsdag i Odense 2. april 2011.

Keramikskulpturen “Klods Hans” er lavet af Jac Hansen på Tommerup Teglværk. Skulpturen er doneret til Børnekulturhuset Fyrtøjet af Energi Fyns Almene Fond, Odense Bys Kunstfond samt EnergiFyn.

Børnene tog straks det nye “Klods Hans” i brug, som et godt stykke legetøj til at krave i, sidde på og udforske. Her ses et par børn i gang med legen, mens den ene ser interesseret på kunstneren keramiker Jac Hansen. Skulpturen kan også bruges af andre aldersgrupper, som en spændende oplevelse, der relaterer til H.C. Andersens eventyr “Klods Hans” . De mange illustrationer på Klods Hans’s gedebuk har alle relationer til eventyret. Gå selv på opdagelse! Nedenfor kan du se et par eksempler på illustrationerne.

Foto Lars Bjørnsten Odense 2011

Sider:  1  2  3  4