Herregården Basnæs ved Skælskør. Foto: Olav Sejerøe 2008
Indledning
H.C. Andersen har besøgt Basnæs ca. 38 gange. Disse besøg har han bl.a beskrevet i sine dagbøger. Nedenfor bringes en nutidig sammenfatning af nogle af teksterne, der omhandler livet på Basnæs og rejsen dertil. Teksten er ikke opført kronologisk, men skulle alligevel kunne give et sandfærdigt billede af Andersens besøg på herregården.
Lars Bjørnsten
Velkomsten
Over indgangsdøren i hovedbygningen på Basnæs står følgende indskrift. »Guds Fred over Huset og hver den der hviler under dets Tag«. På Basnæs blev han altid meget hjertelig modtaget og nogle gange blev han bedt om at blive længe og i det mindste en måned. Hundene, især Lordi tog jublende mod Andersen. H.C. Andersen havde det godt på Basnæs og havde mange drømmerier om natten på herregården.
Rejse og indkvartering
På rejsen til Basnæs blæste vinden nogle gange Andersen iskold i ansigtet, så han frøs, men på hans værelse var der kogende varmt. En anden gang skriver Andersen, at da han kom til Basnæs var der fyret i hans kakkelovn at den var gloende og at han kunne sig brænde på panelet. H.C. Andersen stillede store krav til sine stuer og var utilfreds med, at han ikke fik sine gamle stuer. Det var han kedeligt at han er kommet ind i det værelse, som frøken Schumacher engang beboede, her er koldt. — Andersen har også bemærket , at lagnerne på Basnæs ikke var uddampede og at de var skyldt i at han blev forkølet og hæs.
Nogle gange stod der på værelsets bord et stort glas med dejlige roser. De var meget venlige mod Andersen og pyntede op på hans værelse med blomster. Fru Hohlenberg havde sat smukke Markblomster op til ham og frøken Brandes kom med en lignende buket; En buket fra haven med en rose havde fru Scavenius sat og så bemærkede han, at græsset udenfor i år er tromlet.
En anden gang havde H.C. Andersen kørt med vogn fra Basnæs på halvanden Time til Basnæs, men der var også fuldblods heste spændt for vognen. Skyggen af deres hestenes ben på grøftehøjden, så ud som en klaverspillers hænder på pianoet. Fru Scavenius var ene hjemme og ventede ham med middagsmad. Han fik de to stuer ud til haven. Låste døren vel af. Der var uhyggeligt i stuen og da han kom i seng syntes han at der engang hoppede en lys flamme; det har vist ligget i mit syn.
H.C. Andersen skriver også, at han engang på lokummet fik noget snavs i sit øje og at det brænder og er vist fra en syg. Under et af sine sidste besøg på Basnæs anbragte datteren i huset Luzie, på Andersens værelse smukke blomster fra drivhuset til afsked. Denne faldt ham tung, da han ikke tror at leve og komme mere til Basnæs.
Læs mere om H.C. Andersen og hans tilknytning til herregården Basnæs her!