Udsigt fra Valby Bakke mod København. Carsten Henrichsen 1866
Hvad spiste H.C. Andersen til frokost?
Da H. C. Andersen var barn var god mad ikke hverdagskost. Når han besøgte sin mormoder på Hospitalet i Odense, satte han især pris på, at her fik han bedre mad end han kunne få hjemme. Han beskriver i sine dagbøger om dengang, hvor hans moder tog ham med til en herregård nær Bogense og han fik dejlig mad. Så der var forskel på mad.
Maden bestod for det meste af brød, flæsk og grød. På grund af stor fattigdom fik folk ofte det samme at spise morgen, middag og aftenen Det var ofte vælling og grød lavet på forskellige måder. Senere i livet i København og på rejser hjalp folk ham med kost og logi . Desuden fik han støtte af velhavende folk til både de daglige fornødenheder og uddannelse m.m. Den daglige kost bl.a. frokost blev indtaget forskellige steder og ofte fik han invitationer til at spise med. Ofte kvitterede med disse med oplæsning af nogle af sine eventyr.
Hvornår kaldes det frokost og middag?
Det er der lidt forvirring om. Oprindelse af ordet “frokost” er at det stammer fra middelnedertysk vrokost ‘tidligt måltid’.
Frokost indtages midt på dagen og kan være et koldt, men også et varmt måltid. H.C. Andersen spiser forkost på flere forskellige tidspunkter. Dette kunne være f.eks være kl.12.00, 10.30,11.00 og 13.00,
Ordet “middag” er at det stammer fra norrønt mið(r)dagr, tysk Mittag første led miðr ‘som befinder sig i midten’. Middagsma,d kan være et varmt måltid. H.C. Andersen spiser også middag på forskellige tidspunkter f.eks. kl. 15.00, 16.00, 18.00 og kl.19.00
Nedenfor kan du se et uddrag af H.C. Andersens dagbøger, hvordan han selv beskrev sin frokost m.m. Opstillet i tilfældig rækkefølge.
Steder, hvor H.C. Andersen spiste frokost hjemme eller på rejse
- i et fattigt Værtshuus holdt vi vor tarvelige Frokost i et Træskuur, den smagte os kostelig; før jeg nød den følte jeg mig meget syg
- var inde i et lille Spisehuus og tog Frokost
- i et usselt Osterie spiist Frokost og dyrt betalt
- en Restaurant, her spiiste vi ret i Gemytlighed Frokost
- spiist Frokost paa mit Værelse
- spiiste saa Frokost i Palais royale
- spiiste saa Frokost paa en Restauration,
- spiiste en storartet Frokost, røg en Cigar og lagde mig saa paa Sengen
- min Sygdom og kom Formiddag og Eftermiddag. Fru Melchior sendte mig varm Frokost
- to unge Døttre meget glade, de kom med Frokost osv
- jeg spiiste Frokost med ham og hans Kone i Aportas Caffé
- Frokost hos Dr Melchiors
- Spiiste Frokost i dansk Cafféé
- spiist en dyr Frokost i Caffeen,
- gaaet ud til Drevsens og spiist Frokost der i Rosenvænget;
- spiiste Frokost hos de venlige Mennesker.
- Caffé La Regence hvor jeg spiiste Frokost
- Spiist Frokost i Løvhytten
- med Damerne ud til Bellevu, spiiste der Frokost.
- Frokost i Hotel d’Anglettere
- Frokost hos Melchiors (nævnt mange gange!)
- spiiste Frokost paa Rolighed
- Dronningen som særdeles venligt modtog mig og lod dække Frokost for mig i sit Værelse
- til Frokost hos Biskop Engelstoft
- jeg tog min Frokost hos Henriques
- tog Frokost hos Condittoren.
- Spiiste stor Frokost i Hotellet
Hvilken slags frokost spiste H.C. Andersen?
- varm Frokost
- slet Frokost
- en ussel Frokost, hvor kun Smørret var godt.
- stor Frokost
- elegant Frokost, jeg læste to Eventyr,
- spiiste tarveligt Frokost
- Stor Frokost, flere Retter
- Livlig Frokost med Fruerne Collet, Scavenius og Lucie Castenskjold,
samt Frøknerne Brandes og Lützov - jeg fik Frokost sendt fra Fru Melchior
- fik en Ret varm Frokost Klokken halv eet
Hvad spiste H.C. Andersen til frokost?
- Beefsteg
- en ypperlig, riig Beværtning, Fugle, Fisk, Steeg, Frugter, Caffe
- den græske Ret Pilaph, Pilaf
- til Frokost hos Dronningen, hun øste op til mig Grød med Fløde
- en venlig Vert og mere end Bonde, her spiiste jeg Frokost 1 Æg, Skinke
- en god Frokost »Rebhüner« (Agerhøne – fasanfugl)
- Frokost to Retter og Ost og Frugt
- Druer og Meloner
- forsøgt at spise Frokost med de ny Tænder, det gik ynkeligt, kun blødkogte Æg gik ned
- vi spiiste Østers, Kaviar og drak Portviin
- Til Frokost spiist Speilæg og Asparges, drak Ale dertil
- Tykmælk Kl 1½.
- Frokost (Østers) hos Fru Melchior.
- stor Frokost med Østers
- Frokost: Fisk og Asparges, to Slags Viin
- Spiist Frokost. Bloch Boefsteeg og Jordbær, jeg Asparges med megen Olie, dem jeg elsker i Italien.
- Havde atter Diareh. Nød til Frokost kogte Riis.
- spiiste til Frokost Ærteskokker og drak Rihnskviin opad Dagen 5 Østers
- Frokost Velling og Hasché
- vi spiiste først Frokost, daarlig Viin,Brød og Parmasan Ost.
- min sædvanlige Frokost, Beufsteeg og en halv Flaske bayrisk Øl
Hvad drak H.C. Andersen?
- Graves vin
- bayrisk Øl
- et glas portvin
- en halv Flaske Porter
- en halv Flaske Viin
- Vinen stærk,
- en stor Frokost med Champagne
- drak Ale
- Maderaen smager mig som Medicin saa at jeg veed at kun et halvt Glas daglig kommer i det Jernvand jeg drikker blev jeg ærgerlig
Hvordan var kokkene?
- tog vi vor Frokost, der var ført med fra Vertshuset i Küstenje, Regningen der var
saa billig, Maden saa god at Vertens Navn bør nævnes med Roes - Frokost med den polske Prindsesse, hendes skidne Kok havde lavet Maden
Andet om H.C. Andersen og frokosten
- spiist Frokost, geneert af Tandstumperne
- spises Frokost Klokken eet, for Kirkegangen og ikke som ellers Klokken elleve.
- Til Frokost læste jeg »Lykke Peer« ud hos Hartmann og talte da om »Liden Kirsten«
- Hr og Fru Melchior, samt Jomfruen taget til »Rolighed«, Jomfruen havde
taget Spiiskammernøglen med, Louise meget kjed af ikke at kunne bringe ordenlig god Frokost - Hviler hver Dag efter Frokost. (1871-72)
- Dovner; efter Frokost ligger jeg paa Sengen,(1871-72)
- Frokost hos Melchiors hvor jeg ikke har været i et Par Dage, Noget aldeles usædvanligt.
På sine ældre dage anførte H.C. Andersen i sin dagbog, at han blot var til “frokost” og ofte hos bl.a. Melchiors osv. Der blev ikke anført andet eller hvad der blev spist eller drukket til frokosten. Spændende bliver det, at se hvad man fra sommer 2021 kan få serveret til frokost i spiseriet “Deilig” i Det nye H.C. Andersens Hus. Spiseriet “Deilig” vil give besøgende spiseoplevelser der har afsæt i H.C. Andersens liv og fortællinger. Det må prøves!!
Lars Bjørnsten Odense 19. maj 2021
Kilde: H.C. Andersens dagbøger kb.dk 170521